Når energibesparelser giver flere lejrskoler
Bjedstrup Skole i Skanderborg sparer 120.000 kr. om året på el og varme. De ekstra penge får de selv lov til at bruge til blandt andet bøger, legeplads og lejrskoler. Hele 60 % af kommunerne bruger den såkaldte incitamentmodel som gulerod til institutionerne.
22.04.2010
Varmeregning eller nye klassesæt
I Skanderborg Kommune får institutionerne hvert år en pose penge, som skal finansiere alle omkostninger - også drift. Det gør ledere langt mere ivrige efter at spare på energien. F.eks. har skoleleder Kirstin Pinstrup Thomsen fra Bjedstrup Skole sat alle kræfter ind på at frigøre midler til andre, sjovere formål.
”Vi vil hellere bruge vores penge til at lave en god skole. Når vi står med en varmeregning i den ene hånd og må sige nej til at købe nye klassesæt til 6. klasserne med den anden hånd, virker det utroligt motiverende at få nedbragt varmeregningen,” siger Kirstin Pinstrup Thomsen.
120.000 kr. ekstra hvert år
Bjedstrup Skole sparer 120.000 kr. om året på energiregningen, og det er netop pengene, der får institutionerne til at gøre noget ekstra, mener Kirstin Pinstrup Thomsen.
”Alle kan jo blive enige om, at det er godt at mindske CO2-udslippet. Men det, der virkelig har fået os i gang, er, at vi får flere penge til vores elever – altså nye bøger, en idrætslegeplads, lejrskoler osv.,” siger hun.
Model, der virker
Hele 6 ud af 10 kommuner bruger den såkaldte incitamentmodel. Det viser en undersøgelse af kommunernes energiforbrug, som Center for Energibesparelser for nylig gennemførte sammen med Kommunalteknisk Chefforening, KTC.
Ifølge KTC’s formand er der en rigtig god grund til at bruge modellen.
”Når så mange af vores medlemmer blandt de kommunaltekniske topchefer bruger en økonomisk gulerod, er det jo simpelthen, fordi det virker,” siger Torben Nøhr, formand for KTC’s bestyrelse.
Behov for sparehjælp
Det er godt, når institutionerne får ejerskab over arbejdet med energibesparelser, mener projektleder Anders Hjorth Jensen fra Center for Energibesparelser. Men de skal have støtte fra kommunen.
”Man kan ikke forlange, at pedellen eller skolelederen selv skal prioritere og gennemføre store tiltag. De skal have adgang til hjælp og sparring om f.eks. udbudsregler, bygningslovgivning og tekniske løsninger. Der er behov for, at nogen centralt kan vurdere, hvad der giver flest sparede kWh for pengene, ” siger Anders Hjorth Jensen.
Men så er incitamentmodellen også en god ide, mener han.
”Den er et vigtigt, strategisk redskab. Det offentlige kan og vil bruge den endnu mere i fremtiden for at gøre det helt tydeligt, at pengene kan bruges bedre andre steder end på energiregningen,” siger Anders Hjorth Jensen.
Siden er opdateret 22.04.2010
