Nokia lancerer nyt koncept til det intelligente hjem
Nokia præsenterer deres nye koncept, There Corporation, på Elsparefondens konference om det intelligente hjem i dag. Konceptet omfatter et samarbejdet med Elsparefonden og Z-Wave om det intelligente hjem.
28.05.2009
There Corporation udvikler Nokias intelligente hjem-initiativer
Nokias Home Control Center blev annonceret i december 2008. Siden har Nokia arbejdet videre med løsninger, der skal gøre det nemt at interagere med hjemmet, hvor man end befinder sig. Til det formål blev There Corporation stiftet i maj 2009 af ”Nokia Smart Home”-programmet.
There Corporations hovedområde er inden for energikontrol og sikkerhedssystemer. Nokia annoncerer projektet i dag på Elsparefondens konferencen om det intelligente hjem.
”Vi har arbejdet med Elsparefonden og Z-Wave i de seneste 2 år for at definere og planlægge den næste generation af apparater og ydelser til det intelligente hjem. Vi er virkelig glade for deres støtte i overgangen fra Nokia til There Corporation, og vi ønsker at gentage arbejdet med Z-Wave og Elsparefonden for at gøre Min Bolig til det centrale sted for oplysninger og tips til en grønnere fremtid for os alle,” siger Toni Sormunen, direktør for There Corporation.
Min Bolig er brugerplatformen for løsningerne
Nokias samarbejde med Elsparefonden åbner for, at Min Bolig kan blive den web-baserede platform, der forbinder adskillelige apparater i hjemmet. Det kan blive grundlaget for den næste generation af løsninger til det intelligente hjem som f.eks. energikontrol.
”Udstyr som Home Control Center er en af hjørnestenene i det intelligente hjem og web-baserede tjenester. Jeg er meget glad for, at There Corporation har valgt Elsparefondens Min Bolig til at være en strategisk platform for deres koncept. Samtidig understøtter There Corporation-konceptet vores ambition for Min Bolig om at blive en fri global service med et meget stort potentiale for energibesparelser,” siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden.
Når Min Bolig fungerer som brugerplatformen, vil There Corporation levere en fleksibel og nem måde at koble de forskellige apparater i hjemmet til webbet og ikke mindst til brugerens fingre ved mobiltelefonen.
At tale det samme sprog
Elsparefonden, Nokia og Z-wave har arbejdet sammen om at skabe et mærkningssystem for at få de forskellige apparater til at tale det samme sprog – det sprog, som almindelige forbrugere forstår.
Optagelsen af Z-wave-teknologi i There Corporations Home Control Center betyder, at boligen kan styres med mobiltelefonen som den centrale forvaltningsenhed. Integration af Z-wave-chip fra Sigma Design gør betjeningsorganet kompatibel med over 300 produkter fra adskillelige producenter i Z-wave Alliance.
Læs mere omThere Corporation på www.therecorporation.com og Home Control Center på www.smarthomepartnering.com.
Siden er opdateret 28.05.2009

