Dit liv på nettet koster strøm
Når du bruger Gmail og Hotmail, lytter til iTunes og fortæller dine Facebookvenner, at du drikker øl på den lokale lige nu, koster det strøm i Googles, Microsofts, Apples og Facebooks serverrum. I runde tal koster det 0,5 kWh, hver gang du bruger 1 kWh på din egen computer. Serverrummene kan levere arbejdet mere energieffektivt med hjælp fra Go’ Energi.
24.10.2011
Det digitale liv på nettet koster strøm
Vores aktive liv på nettet giver behov for store serverrum. Dagbladet Information har i en artikel d. 24. august 2011 sat fokus på energiforbruget i de store serverrum. Hver gang vi søger på nettet eller bruger f.eks. Gmail, Hotmail, iTunes, Facebook og Dropbox, arbejder serverne og harddiskene i serverrummene. Og vi bruger dem mere og mere.
Sådan sparer du strøm på dit it-udstyr
Du kan selv gøre meget for at belaste serverne mindre og spare på din egen energiregning til it-udstyret. Ryd op i gamle mails og andet, du har på nettjenester. Så er det også nemmere at finde rundt i de gamle mails og fotos. Hvis du betaler efter, hvor meget du har liggende, kan du ogsåspare penge. Læg evt. noget af det gamle på en løs lagerharddisk, hvis du vil gemme det. Hold harddisken slukket, når du ikke bruger den.
Hvis du har en tablet, netbook eller smartphone, så brug dem til nettjenesterne i stedet for den bærbare eller stationære computer, som bruger mere strøm. Indstil de automatiske sparefunktioner på computerudstyret til automatisk at slukke efter 15-30 minutter uden brug. Du kan også slukke din internetforbindelse om natten og når ingen er hjemme, hvis du ikke har internettelefon.
Gode råd til effektive serverrum
Go’ Energi anbefaler også, at serverrumsejerne gør serverrummene mere effektive. Ved at bruge det mest energieffektive udstyr og indrette serverrummene energieffektivt energiregningen blive halveret.
Her er Go' Energis råd om serverrum:
- Saml mange små servere på færre, større servere. Det kaldes at virtualisere. 1 server kan typisk erstatte 20 mindre servere, og energiregningen kan mindskes med 10 %. Man kan på samme måde samle mange små serverrum til 1 stort serverrum. Det kaldes at konsolidere.
- Vælg energieffektive servere og elektronik til serverrummet.
- Brug energieffektive datalagre og en effektiv datastyring. Nogle typer datalagre bruger meget lidt el, men er langsommere i brug. En effektiv datastyring sørger for at flytte gamle data, som man ikke bruger meget, til den type datalagre. Med komprimering kan data presses sammen, så de ikke fylder så meget. Deduplikering er anden effektiv teknik, hvor de data, der ligger flere stederne på serverne, kun fylder som om de ligger 1 sted.
- Opdel serverrummet i kolde og varme zoner, og hold køleluften til serverne på omkring 24 ○C.
- Brug den kolde luft udefra til køling af serverrummet.
Go’ Energi har skrevet en vejledning om energieffektive serverrum i samarbejde med leverandører, rådgivere og brugere, hvor rådene er uddybet.
> Læs vejledningen om serverrum
> Du kan læse Informations artikel her
> Læs mere om automatiske sparefunktioner
> Læs om, hvordan du kan slukke for din internetforbindelse
Siden er opdateret 25.10.2011
Nyheder
- Få flere kunder med tilskudspenge 15.05.2012
- Træk solcellerne fra i skat 09.05.2012
- Pas på varmtvandshanens elforbrug 07.05.2012

