Ud med watt og glødepærer – ind med lumen
Når glødepæren ryger endegyldigt ude af markedet i løbet af 2012, ryger watt med i faldet. Både A-pærers, halogeners og LED-pærers styrke måles nemlig i lumen og ikke watt, som du er vant til. Men her kan du få styr på, hvordan du oversætter, så du nemt kan finde den rette pære – også i fremtiden.
05.01.2012
Glødepæren på retur
I løbet af 2012 bliver de sidste glødepærer udfaset, og vi skal til at finde andre lyskilder til vores hjem. Vi anbefaler, at du vælger enten A-pærer, LED eller halogenpærer. Bemærk, at halogenpærer også er på vej til at blive udfaset, sådan at der efter 2016 kun findes B-mærkede klare halogenpærer på markedet.
Lysstrøm måles nu i lumen
Men når du skal ud at købe nye pærer, skal du se efter lysstrøm målt i lumen frem for watt-forbrug, som du hidtil har kigget efter på glødepærerne. Det sikrer dig, at dine nye pærer giver den rette mængde lys.
Fra watt til lumen
På skemaet nedenfor kan du se, hvad watt svarer til i lumen.
Skemaet gælder for både A-pærer, LED-pærer og halogenpærer.
Siden er opdateret 23.02.2012

