Isoler på loftet, og spar 15 %

Vinteren er kommet, og vi har tændt for varmen. Men den kan ende med at suse direkte ud gennem taget, hvis dit loft ikke er velisoleret. Du kan faktisk skære op til 5.000 kr. af den årlige varmeregning ved at efterisolere her. Hent hjælp i Go’ Energis Tjekliste for isolering.

21.12.2011

Isoler loftet, og skær 15 % af regningen
Er dit loft ikke isoleret nok, slipper unødige varme ud af din bolig. Faktisk kan du ofte spare 15 % af din varmeregning, hvis du efterisolerer loftet, og det altså et oplagt sted at forbedre boligen.

Go’ Energi har regnet på, hvor meget du kan spare. Hvert år kan du skære 2.400-4.700 kr. af varmeregningen, hvis du efterisolerer dit 140 m2 loft fra 100 til 400 mm. Besparelsen er afhængig af din varmekilde.

Tag første skridt til at holde på varmen med Go’ Energis Tjekliste for isolering.

3 ud af 4 huse er dårligt isolerede
3 ud af 4 danskere tror, at deres bolig er godt isoleret. Men virkeligheden er det lige omvendt, viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi. 3 ud af 4 boliger er nemlig for dårligt isolerede.

Og det er ikke kun gamle huse, der trænger til efterisolering. Faktisk kan ejere af huse opført helt frem til 1998 høste fordele ved at efterisolere.

Det koster det
Årlig besparelse, hvis du efterisolerer dit 140 m2 loft fra 100 til 400 mm isolering: 2.400-4.700 kr. afhængig af varmekilde.

  • Investering med håndværkerudgifter: Ca. 70.000 kr.
  • Investering ved at gøre det selv: Ca. 40.000 kr.

> Hent Go’ Energis Tjekliste for isolering

Siden er opdateret 21.12.2011