Nu finder kunderne opgaver til dig med Go’ Energis Tjekliste for isolering
Go’ Energis nye Tjekliste for isolering hjælper husejerne til at komme hele vejen rundt om husets klimaskærm. De får overblik over isoleringsgraden og mulige energiforbedringer. Med Tjekliste for isolering kan kunderne selv gennemgå deres hus og finde opgaver til dig. Men du kan også sælge kunden et Go’ Energi-tjek.
10.11.2011
Tjeklisten giver opgaver
Nu kan dine kunder selv gennemgå deres hus og finde opgaver til dig. Med Go’ Energis nye Tjekliste for isolering i hånden bliver de guidet hele vejen rundt om husets klimaskærm. Formålet er at give overblik over, hvor godt huset holder på varmen, og hvor det er muligt at forbedre.
”Tjeklisten vil føre til nye opgaver inden for en række håndværksfag. F.eks. kan husejeren opdage, at det er en god idé at efterisolere under gulvet. Så kan han bestille en tømrer til at udføre arbejdet”. Det siger projektleder i Go’ Energi, Martine Kildeby.
Sælg et Go' Energi-tjek
Kunderne kan også bestille en håndværker til at gennemgå husets isolering efter Tjeklisten – et såkaldt Go’ Energi-tjek. Du kan sælge et Go' Energi-tjek og give kunden en række anbefalinger, der giver mulighed for at udnytte energien bedre, spare penge og få et bedre indeklima.
Meld dig som udbyder, og henvis kunderne til Tjekliste for isolering. Husk at linke til Tjeklisten fra din hjemmeside, så sætter du kunderne i gang med at finde opgaver til dig.
Forudsætninger
Tjeklisten spænder over flere håndværksfag. Derfor skal du have et energivejlederkursus inden for klimaskærm, hvis du vil kunne udbyde et Go’ Energi-tjek for isolering. Som udbyder kommer du på en liste på GoEnergi.dk, hvor husejerne nemt kan finde dig og bestille et Go’ Energi-tjek for isolering.
> Tilmeld dig som udbyder af Go’ Energi-tjek for isolering
> Bliv uddannet energivejleder, læs mere på energivejlederen.dk
Siden er opdateret 11.11.2011

