Nem fradragsberegner til dig og dine kunder

Med Go’ Energis fradragsberegner kan du hurtigt regne ud, hvor meget billigere en opgave kan blive for din kunde ved at udnytte håndværkerfradraget.

07.10.2011

Gør fradraget til en del af dit tilbud
Nu kan du nemt og hurtigt regne det nye fradrag for lønninger til håndværkere ud, når du skal give tilbud. Og dine kunder kan selv finde ud af, hvor meget billigere de kan få udført en opgave.

Go’ Energi har nemlig udviklet en enkel, uafhængig fradragsberegner.

Sådan gør du
Du finder beregneren her. Indtast din arbejdsløn, antal beboere i kundens husstand, og om kunden allerede har brugt noget af fradraget. Så kan du se, hvor mange penge fradraget kan spare kunden.

Du kan også lægge beregneren ind på din egen hjemmeside og ændre designet af den. Kontakt Go' Energi hvis du vil vide hvordan.

Så meget kan din kunde spare med fradraget
Med fradraget kan udgiften til f.eks. hulmursisolering af et parcelhus falde fra 31.000 til 24.000 kr. Og hulmursisolering kan sænke din kundes varmeudgifter med op mod 9.500 kr. om året.

> Prøv fradragsberegneren
> Se listen over, hvad din kunde kan få fradrag for, og læs mere om fradraget
> Henvis dine kunder til Boligtjek, hvor de kan få inspiration til at energiforbedre deres bolig
> Hvis du er energivejleder, kan du få dit firma på Håndværkerlisten

Siden er opdateret 07.10.2011