Gode råd

I sparer op til 90 % af computernes elforbrug, hvis I bruger bærbare i stedet for stationære computere og samtidig lader computeren gå i dvale, når I holder pause.

Gode råd til besparelser

  • Brug indkøbsvejledningen
    Indkøbsvejledning er jeres guide til energirigtig drift og indkøb.
  • Vælg computere der lever op til Energy Star-ordningen
    Der er op til 1.000 kr. at spare i en computers levetid ved at vælge et produkt, der er lever op til Energy Star-ordningen.
  • Gå efter bærbare computere
    I kan spare op til 90 % af computernes elforbrug ved at udskifte de stationære computer og de gamle CRT-skærme med en bærbare computere.
  • Indstil strømstyringen
    Sæt computerne i dvale eller standby, når I ikke bruger dem. I kan selv indstille computerens strømstyring til at gå fra aktiv til dvale eller standby.
  • Tilslut en elspareskinne
    Elspareskinnen slukker alt computerens tilsluttede udstyr, når man slukker for computeren.

Typiske besparelser

  • Gå fra stationær til bærbar computer (skærm ikke regnet med): Spar halvdelen eller mere på elforbruget
  • Gå fra stationær med tyk skærm til bærbar computer: Spar op til 90 % af elforbruget
  • De bedste bærbare computere bruger mindre end halvt så meget el som de dårligste

Vælg en bærbar

Fordele

  • Lavt elforbrug
    Spar helt op til 90 % af computerens elforbrug ved at udskifte den stationære computer og den gamle skærm (CRT-typen) med en bærbar.
  • Bedre indeklima
    Bedre indeklima på kontoret i varme perioder, fordi bærbare computere afgiver langt mindre varme.
  • Større frihed
    I kan tage computeren med til møder, arbejde hjemmefra og nemt skifte plads på kontoret.

Ulemper

  • Højere indkøbspris
    Når man køber en bærbar, får man mindre processorkraft for pengene.
  • Sværere at udvide
    Der er færre muligheder for at udvide med ekstra moduler som f. eks. indstikskort og ekstra harddiske. Som regel kan man dog få de samme moduler som løse enheder, der kan tilsluttes computeren med en usb- og FireWire-port.
  • Risiko for dårlig arbejdsstilling
    Når tastatur og skærm ikke er adskilt, kan det belaste kroppen, hvis man arbejder mange timer ved den bærbare. Det kan løses ved f.eks. at have et eksternt tastatur, mus, fladskærm og stativ til computeren, så skærmen kommer op i øjenhøjde.

Siden er opdateret 25.07.2011