Tænk fremad – byg energivenligt

Hvis I vil bygge nyt, er det en god idé, at byggeriet lever op til fremtidens energikrav. Det koster lidt mere at bygge energieffektivt, men det tjener sig hjem på de energibesparelser, I får ud af det.

Kravene til energieffektivitet
Alt nybyggeri skal leve op til Bygningsreglementets krav. Reglementet har en række minimumskrav til bygningernes energieffektivitet. Kravene gælder f.eks. varmeanlæg, ventilation, køling, tag, vægge og vinduer.

Kravene er ikke særlig ambitiøse, men reglementet indeholder også krav til den samlede ramme for energiforbrug , som en bygning skal opfylde. Vi anbefaler, at I stiller skærpede krav både til de enkelte komponenter og til den samlede ramme, hvor I med fordel kan stille krav om, at bygningen skal opfylde Bygningsreglementets lavenergiklasse.

> Læs mere i Bygningsreglementet (eksternt link)

Tænk energi ind fra begyndelsen
Stil krav om energieffektivitet fra projektets start, så planlægningen bliver optimal, og energiaspekterne ikke glemmes undervejs. Det er en god idé at vælge en bygherrerådgiver med speciale i energi, som kan gennemgå tegnings- og beregningsmaterialet og følge op på både projekteringen og opførelsen af byggeriet.

Bygherrerådgiveren bør inddrages allerede i de tidligste udbuds- og skitsestadier. Hold fokus på de samlede omkostninger til opførelse og drift af bygningen.

> Læs mere om energirigtigprojektering i Go' Energis Indretningsvejledning 2011 og GoEnergis byggeprocesvejledning.

Siden er opdateret 26.09.2011