Sådan får I energirigtige vinduer

Sådan vælger I energirigtige vinduer
Fra 2011 findes der en energimærkningsordning, der gør det lettere at vælge vinduer. Ordningen er lavet til vinduer i almindelige boliger, men kan også bruges til at vælge vinduer til erhvervsbygninger.
Skalaen for energimærker til vinduer går fra A-F, hvor A er bedst, og F er dårligst.

• Brug energimærkningsordningen, når I vælger vinduer til bygninger uden kølebehov – f.eks. boliger og institutioner.
• Brug også energimærkningsordningen, når I vælger vinduer til bygninger med kølebehov. Der kan dog være undtagelser i bygninger, hvor solindfald kan give ubehageligt høje temperaturer. Her bør vinduer imod især øst og syd have glas med lav g-værdi (Læs om vinduers energiegenskaber nedenfor ). Det begrænser kølebehovet, da disse glas ikke lukker lige så meget solvarme ind i bygningen.

Hvis I er i tvivl om valget af vinduer, kan det være en god ide at inddrage en rådgiver.

> Find energimærkningsordningen her fra februar 2011 (eksternt link)
> Læs mere om reglerne på bygningsreglementet.dk (eksternt link)

Sådan forbedrer I eksisterende vinduer
Gå eksisterende vinduer efter årligt, og sæt energiforbedring i gang, hvis:

• Vinduerne kun har 1 lag glas
  I kan skifte jeres forsatsglas ud med såkaldte energiglas. Så sparer I typisk lige så meget, som hvis I skifter til helt nye vinduer med energimærke B eller C. I kan også vælge 2-lags energiruder som forsatsglas. Så kan I spare mere end ved selv de bedste, moderne vinduer med energimærke A. Det kræver dog normalt nye forsatsrammer, fordi en 2-lags rude er tykkere og tungere end 1 lag glas.
  
  Mange synes, at forsatsrammer er gammeldags. Men på flere punkter er de faktisk bedre end nye vinduer. De kan beskytte bedre – både mod varmetab og støj – og I bevarer bygningens originale arkitektur.

• Vinduerne er utætte
  Sørg for at tætne utætte vinduer. Langt de fleste kan selv tætne vinduer med pakninger eller tætningslister, og investeringen tjener sig hurtigt hjem. Utætte vinduer giver dårlig komfort og koster meget på varmeregningen. Især oplukkelige vinduer bliver utætte.

• Ruderne er punkterede eller knuste
  Udskift knuste eller punkterede ruder i vinduesrammer uden råd eller svamp med nye energirigtige termoruder.
  - I boliger og andre bygninger uden kølebehov bør ruderne have Ug-vædier under 1,1 W/m2 K og høj g-værdi.
  - I bygninger med kølebehov bør ruderne imod vest og nord opfylde samme krav som for bygninger uden kølebehov. Ruder mod øst og syd bør forsynes med ruder med Ug-værdier under 1,1 W/m2 K og lav g-værdi. Jo lavere g-værdi jo mindre solvarme kommer ind.

Hvis I er i tvivl, kan det være en god ide at inddrage en rådgiver.

Sådan efterser I vinduer
Gå jeres vinduer efter årligt. I kan finde store utætheder bare ved at mærke efter, når det blæser på en facade. Ved at bruge en røgpind eller et stearinlys kan I også selv finde mindre utætheder. Også trykprøvning evt. kombineret med termografering kan anvendes, når I skal finde væsentlige utætheder.

Godt at vide om eftersyn og tætning:

• Efterse vinduer om sommeren, hvor de er tørre, og sprækker træder tydeligt frem. Det er også det bedste tidspunkt til at montere tætningslister og pakninger, selvom det kan gøres hele året.
• Mange vinduer har pakninger i deres fals, som med tiden bliver trykket flade og ikke virker efter hensigten mere. En tætningsliste eller pakning har typisk en levetid på 7-15 år.
• Det er vigtigt, at pakningen passer til revnen og ikke er for tyk, så vinduet kommer til at sidde ”i spænd”. Du kan bestemme sprækkens størrelse ved f.eks. at vikle noget modellervoks i plastfilm og sætte det i vinduets false.
• I kan montere selvklæbende eller hæftede pakninger på ældre vinduer uden egne tætningslister, hvis vindue og karm er jævn og lige. Sæt pakningen i karmens false, så tæt på indersiden som muligt. På hængselside anbringes pakningen på falsen mod væg. I kan købe selvklæbende pakninger i byggemarkeder for 200-300 kr. for materialer pr. vindue.
• Hvis vinduerne er meget skæve eller uden fals, eller falsen er meget ujævn pga. malingsrester, kan I sætte tætninger på anslagslister på indersiden af karmen. I monterer tætningslisterne med søm eller skruer på indersiden af karmen og danner et nyt anslag. Det koster ca. 300-500 kr. pr vindue.

Definition af vinduers energiegenskaber 

• Eref beskriver, hvor meget energi, et vindue i gennemsnit bidrager med i fyringssæsonen. Hvis tallet er positivt, giver vinduet samlet set ekstra varme til bygningen. De fleste vinduer har negative værdier. A-mærkede vinduer har neutrale eller positive værdier.
• Uw-værdi beskriver vinduets isoleringsevne. Jo lavere Uw-værdi, jo bedre isolerer vinduet.
• Ug-værdi beskriver rudens isoleringsevne. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolerer ruden.
• Vinduets eller rudens evne til at lukke varme ind beskrives ved gw (vinduet) eller gg (ruden). Vinduets tal er altid mindre end rudens. g-værdien er et decimaltal mellem 0 og 1 eller en procent (0-100 %). Værdien er et tal mellem 0 og 1. Jo højere g-værdi, jo mere solvarme slippes ind.

Vær opmærksom på, om energiegenskaberne beskrives for ruder eller hele vinduet. Ruder har ofte langt bedre energiegenskaber end hele vinduet.

Nogle producenter oplyser ikke vinduets samlede U-værdi (Uw), men kun den lavere (bedre) værdi for ruden alene. Rudens U-værdi siger ikke noget om hele vinduets U-værdi. Hvis du ikke kan få oplyst vinduets samlede U-værdi, så overvej at vælge et andet produkt. Samme problematik gælder for g-værdien.

Solafskærmning
Overvej solafskærmning i bygninger, som har problemer med høje temperaturer. Solafskærmning sænker kølebehovet, især ved vinduer imod syd og øst. Udvendig solafskærmning er bedst, fordi den forhindrer varmen i at komme ind i bygningen.

> Læs mere om solafskærming i Go' Energis Indretningsvejledning (s. 10-13)

Lovkrav til vinduer
Bygningsreglementet stiller energikrav til vinduer ved nybyggeri, tilbygninger, udskiftning af eksisterende vinduer og ændret brug af bygninger.
I bygninger opvarmet hele året betyder kravene, at vinduerne skal være på niveau med energiklasse A, B eller C. Dette krav gælder ved nye bygninger og i forbindelse med udskiftning af vinduer i eksisterende bygninger.
For ombygninger og for bygninger der ikke er opvarmet til mere end 15 grader gælder der særlige forhold, se www.bygningsreglementet.dk .

Det betyder ordene

• Energiglas
  Rudeglas med varmereflekterende belægning. Energiglas anvendes både i flerlagsruder og i forbindelse med forsatsruder.
• Energiruder
  Nye termoruder med energiglas. 
• Energivinduer
  Omfatter hele vinduet, dvs. både ramme, karm og rude. Da rammer og karme blokerer for solen og som regel isolerer dårligere end glasset, sparer du energi  -med et lille ramme- og karmareal og et stort rudeareal. Ruderne bør være samlet med en såkaldt ”varm kant”, som forbedrer vinduets isoleringsevne.