Betingelser for Kurveknækker Erhverv

En virksomhed kan være Erhvervskurveknækker på 2 forskellige niveauer.

Hjælp til at bruge energien effektivt
Kurveknækker Erhverv er Go’ Energis gratis tilbud til private erhvervsvirksomheder. Det er især tænkt til mindre og mellemstore virksomheder, men alle virksomheder kan være med.

Som Erhvervskurveknækker får I gratis hjælp fra Go’ Energi til at bruge energien effektivt. Når I tilmelder jer, forpligter I jer til at:

  • Udpege en kontaktperson i virksomheden
  • Modtage nyhedsmails med gode råd om energi og netværksarrangementer. Hvis I afmelder nyhedsmailen, udmelder I jer samtidig af Kurveknækker Erhverv.
  • Lade de oplysninger, I udfylder på tilmeldingssiden, fremgå af Go’ Energis liste over Erhvervskurveknækkere. (Er på vej)

Det skal I oplyse, når I tilmelder jer
Det er nemt at tilmelde jeres virksomhed til Kurveknækker Erhverv. I skal blot oplyse:

  • Virksomhedens navn og branche
  • Virksomhedens adresse, postnr., by og e-mail
  • Kontaktpersons navn, titel/funktion, tlf. og e-mail
  • På hvilket trin, virksomheden ønsker at være

I kan nemlig være Erhvervskurveknækker på 2 forskellige niveauer. Vilkårene ovenfor gælder for alle Erhvervskurveknækkere.

Niveau 1 – Inspiration
Ud over vilkårene ovenfor forpligter I jer til årligt at besvare 1 kort, elektronisk spørgeskema fra Go’ Energi om brugen af vores tilbud og værktøjer. I bliver udmeldt, hvis I ikke svarer på spørgeskemaet.

Derudover er der ingen krav til jer på Inspirationstrinnet. I får adgang til en række ydelser fra Go’ Energi, bl.a.:

  • Mulighed for at deltage i erhvervsnetværk og faglige arrangementer om energieffektiviseringer med mulighed for videndeling
  • Nyhedsmails med gode råd og cases om, hvordan I udnytter energien bedre
  • Mulighed for at anvende værktøjet ”Se Elforbrug”
  • Mulighed for at benytte Go’ Energis hotline via mail eller telefon

Niveau 2 – Aftale
I indgår en forpligtende aftale med Go’ Energi om at indføre enten reduktionsmål for energiforbruget eller energiledelse. Til gengæld får I ret til at anvende logoet for Kurveknækker Erhverv.

> Se skabelon til aftale – reduktionsmål

> Se skabelon til aftale – energiledelse

Hvis I ikke overholder aftalen, flytter vi jer ned til Inspirationstrinnet.

Go’ Energi offentliggør aftalen og en årlig oversigt over virksomhedens indsats på GoEnergi.dk.

Når I tilmelder jer Aftaletrinnet, kommer I ind på Inspirationstrinnet, indtil den bindende aftale er indgået. En Go’ Energi-coach kontakter jer for at aftale, hvordan jeres aftale skal udformes.

Siden er opdateret 16.01.2012

Få 5.000 kr. i rabat

Få rabat på vores Go’ Energi-tjek, der viser jer hvor I kan spare på ventilation og køling.