Motorer med variabel hastighed

Motorer med variabel hastighed (VSM) kan give energimæssige og økonomiske fordele.

Motorer med variabel hastighed (VSM)
En ny type motorer, som samler motoren med en frekvensomformer i 1 enhed, er i stigende grad ved at komme på markedet. Det giver både energimæssige og økonomiske fordele. Det er i øjeblikket kun mindre motorer under 7,5 kW, som findes som VSM.

VSM kan være en asynkron- eller permanentmagnetmotor med indbygget frekvensomformer. Men der findes også andre, mindre kendte, motortyper med indbygget styreelektronik. De fleste VSM-motorer bygges direkte ind i pumper, blæsere, transportører og andet udstyr til slutbrugere.

Tekniske fordele ved VSM

  • Når VSM er indbygget i en ventilator eller en pumpe, giver det den perfekte konstruktion, som kan optimeres til den bedste virkningsgrad.
  • Motoren er typisk billigere end en separat motor og frekvensomformer
  • Der er ingen kabler mellem elektronik og motor. Det sparer tid til installation og  fjerner behovet for dyrt, skærmet kabel. Samtidig giver det minimal udstråling.
  • Motoren passer altid til frekvensomformeren.
  • Der er ingen mellemkabler. Det giver minimal udstråling.
  • Frekvensomformeren deler motorens kølesystem.
  • VSM er meget enkle at indkøbe.
  • VSM fås med flere typer af styringsgrænseflader.

Siden er opdateret 06.10.2011