Find en rådgiver
Har I brug for rådgivning om, hvor I skal sætte ind over for energiforbruget i jeres bygninger? Eller har I behov for gode råd til det, I allerede har planlagt at gøre?
Overblik over uafhængig rådgivning
Langt de fleste virksomheder ønsker sig uafhængig rådgivning og økonomisk overblik som hjælp til at beslutte sig for energirenovering. I kan få opfyldt ønsket på forskellige måder. Få en oversigt her:
Energimærket til bygninger
I får besøg af en energirådgiver, der gennemgår bygningen - herunder bygningens faste installationer - og laver en rapport, som giver svar på:
- Hvilke energiforbedringer er nyttige?
- Hvad koster de at gennemføre?
- Hvor meget kan I spare på el- og varmeregningen?
Rapporten indeholder også en prioriteret liste over de mest rentable tiltag.
> Læs mere om energimærkningen, og hvordan I finder en energikonsulent til mærkningen på seeb.dk.
> Læs mere om energimærket her
Energiselskabernes energirådgivning
Energiselskaberne har et stort udbud af tilbud om rådgivning, som varierer fra selskab til selskab. Nogle selskaber giver også økonomisk støtte til arbejdet med energibesparelser.
På energisparesiden.dk får du et godt overblik over selskabernes ordninger, og du finder en oversigt over de enkelte selskaber og de tilbud, de har til virksomheder.
Siden er opdateret 06.06.2011

