Spar penge med et Go' Energi-tjek
Danske virksomheder kan spare tusindvis af kr. årligt på varme, belysning, ventilation, køling og ved at få overblik over energiforbruget og bygningens, processernes og installationernes energieffektivitet. Et Go’ Energi-tjek viser jer, hvor I kan opnå energibesparelser og spare penge.
Hvad er et Go' Energi-tjek
Der findes 5 typer af Go' Energi-tjek:
- Go' Energi-tjek af ventilation
- Go' Energi-tjek af køleanlæg
- Go' Energi-tjek af varmeanlæg
- Go' Energi-tjek af belysning
- Go' Energis Overblikstjek
Go' Energi-tjek bliver udført af særligt uddannede specialister, der gennemfører tjekkene ud fra Go' Energis Tjeklister.
Energitjekkene henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, men større virksomheder og offentlige institutioner kan også opnå udbytte ved at få lavet et energitjek.
Hvem udfører tjekket?
Tjekkene bliver udført af en registreret specialist med speciale i varmeanlæg, belysning, ventilation eller køling. Specialisten gennemgår virksomhedens anlæg efter den tjekliste, som Go’ Energi har udviklet.
Et tjek omfatter typisk 1 dags arbejde med efterfølgende beregninger og afrapportering.
Tjeklister
Go´Energi er desuden ved at udvikle tjeklister til automatik, trykluft og bygninger. Kontakt Go’ Energi, hvis I er interesserede i et Go’ Energi-tjek indenfor et af disse emner.
Overvej et Go’ Energi-tjek af ventilationsanlægget, hvis jeres virksomhed:
- Har væsentlige udgifter til ventilation og varme
- Bor i byggeri med glasfacader
- Er en produktionsvirksomhed, der kræver ventilation, f.eks. når processer udvikler dampe, varme og luftfugtighed
Overvej Go’ Energi-tjek af køleanlægget, hvis jeres virksomhed:
- Har væsentlige udgifter til køling
- Bor i byggeri med glasfacader
- Har store frostrum eller kølelagre
- Bruger airconditioning til større lokaler, f.eks. kontorer
- Bruger airconditioning til serverinstallationer
Siden er opdateret 14.05.2012

