Kom hurtigt i gang med at tjekke elforbruget

På selve elforbrugslisten er der hjælpetekster, som gør det muligt for dig at komme i gang med det samme.

Du kan få hjælp på 2 måder:

  • Hold markøren over ikoner og søjleoverskrifter for at se en kort forklaring.
  • Klik på ? ved de enkelte funktioner for at få hjælp til funktionen.
Læs herunder en kort vejledning i, hvad du kan se på elforbrugslisten.

Friske elmålinger året rundt
Grundprincippet i listen er en meget stor mængde elmålinger for alle deltagerne. Elforbruget måles hvert kvarter året rundt, hvilket giver 35.040 målinger på 1 år for hver elmåler. Elmålingerne kommer fra elselskabet eller fra opsatte elmålere.

Vi får elmålinger til og med forrige døgn, så det er muligt i dag at se, hvad elforbruget var i går.

Nogle steder er der både elmålinger fra hovedmåleren og fra elmålere, der måler specifikke forbrug, for eksempel til serverrum, belysning eller ventilation.

Det kan du se på elforbrugslisten
Vi viser oplysningerne på 4 faneblade på elforbrugslisten:

Liste: På oversigtlisten over alle deltagere på Se-elforbrug kan du se:

  • Elforbruget pr. år
  • Elforbruget pr. år pr. kvadratmeter areal
  • Fordeling af det årlige elforbrug på dag (kl. 7-17), aften (kl. 17-22) og nat (kl. 22-7).

Forbrugsgraf: Fra oversigtslisten kan du gå til en detaljeret information i forbrugsgrafen om hvert sted på listen:

  • Grafisk visning af elforbruget pr. dag, uge, måned og år
  • Data for elforbrug i den viste periode og for minimums- og maksimumsforbruget og basisforbruget
  • Eksport af data i XML-format til for eksempel regneark
  • Sammenligning med andre deltagere på listen.

Detaljer: Oplysninger om grunddata for stedet, for eksempel kontaktinformation og information om elmåleren.

Forbrugsrapport: Følg udviklingen i elforbruget pr. døgn og pr. uge over de sidste 3 måneder. Du kan se i tal og grafer, om forbruget er faldet eller steget.

Bemærk at hver gang du klikker på et sted på listen, tilføjer du det til forbrugsgrafen, hvor du kan sammenligne med andre.

Fra elmåler til myndighed eller firma
Alle elmålinger kommer fra 1 eller flere elmålere, som måler elforbruget for en enkelt bygning (institution, afdeling eller firma), der hører under et firma eller offentlig myndighed. Myndigheden eller firmaet kan have flere bygninger under sig.

Derudover er der i nogle bygninger elmålinger af specifikke forbrug, for eksempel til serverrum, belysning eller ventilation.

For at kunne vise og sammenligne disse forskellige elforbrug på en struktureret måde findes der 4 niveauer i elforbrugslisten:

  • Myndigheder/firmaer: Det øverste niveau for stederne f.eks. amter, kommuner og virksomheder. De har 1 eller flere arbejdssteder under sig.
  • Arbejdssteder: De enkelte institutioner og afdelinger f.eks. skoler, rådhuse, styrelser og kontorer. Nogle arbejdssteder er lig med myndigheden/firmaet.
  • Forbrugssteder: Hvis der på samme arbejdssted er flere områder med forskellige typer aktiviteter, er der 1 forbrugssted for hver aktivitet f.eks. kontorer og serverrum.
  • Målere: De enkelte elmålere, som der er data fra, f.eks. hovedmåler og elmåler for edb-udstyr.

Når du går ind på elforbrugslisten, vises en liste over alle arbejdsstederne. Elforbruget for det enkelte arbejdssted er en sum af elforbrug for alle forbrugssteder eller elmålere på arbejdsstedet. Du kan også se myndigheden/firmaet, som arbejdsstedet hører under.

Start se elforbrug

Siden er opdateret 15.03.2010

Læs mere

Publikationer