Bliv energibevidst gennem hele byggeprocessen
Byggeprocesvejledningen hjælper med at tænke energieffektivitet ind i byggeprocessen, allerede inden arkitekten slår de første streger. Vejledningen fortæller også, hvordan I holder fast i energieffektiviteten i alle de efterfølgende faser.
Tænk energien ind i alle faser
Bygherren får en energieffektiv bygning, hvis energien bliver tænkt ind fra starten af processen og derefter i alle følgende faser. Byggeprocesvejledningen fokuserer på, hvordan energien kan prioriteres på lige fod med pris, design og funktionalitet.
Hvem kan bruge vejledningen?
Byggeprocesvejledningen henvender sig til bygherrer, der skal i gang med at bygge. I får råd og vejledning om, hvordan I kan gribe processen an.
Vejledningen giver også input til byggeriets professionelle parter: bygherrerådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører.
5 gode råd til en energibevidst byggeproces
Ofte har man et ønske om, at bygningen ender med at få et lavt energiforbrug. Alligevel bliver forbruget i den færdige bygning tit højt. Her er 5 gode råd til, hvordan I kan undgå det:
- Fokuser på de dele af bygningen med størst energiforbrug
- Tænk driftsøkonomien ind i projekteringen
- Tænk energieffektivitet ind i hele byggeprocessen
- Stil konkrete krav, inden kontrakter indgås
- Følg op undervejs – brug en energigransker
Siden er opdateret 15.04.2011
Nyheder
- Spar energi med en natrundering 15.03.2012
- Kolde ansatte koster kassen 06.02.2012
- Vejledning viser vej til besparelser 31.01.2012

