Stop cirkulationspumpen uden for arbejdstid

I kan spare mange penge på at slukke for cirkulationspumpen til det varme brugsvand uden for arbejdstid. Med denne vejledning kommer I det overflødige energiforbrug til cirkulationspumpen til livs.

Store besparelser med hurtig tilbagebetaling
I kan spare mange penge, hvis I slukker for cirkulationspumpen til det varme brugsvand uden for arbejdstid – f.eks. ved hjælp af urstyring. De fleste kontorbygninger har nemlig ikke brug for konstant cirkulation af det varme brugsvand, fordi bygningerne ikke bliver brugt uden for almindelig arbejdstid. 

I en bygning på 5.000 m2 kan I spare 50.000 kr. om året, hvis I investerer i urstyring til 3.000 kr. Uret er tjent hjem på 20 dage.

En hjælp til den energiansvarlige
Denne vejledning henvender sig til jeres energiansvarlige. Den guider jer gennem alt, hvad I skal foretage jer for komme det overflødige energiforbrug til cirkulationspumpen til livs. Ud over at slukke cirkulationspumpen er det bl.a. at tjekke, om systemet mangler isolering og at nedlægge unødvendige tappesteder.

Siden er opdateret 26.09.2011