Producer din egen strøm

Første skridt til egen elproduktion
Du kan selv producere strøm med forskellige minianlæg. Dit anlæg bliver sluttet til elnettet, så du altid er sikret elforsyning. Faktisk kan du med solceller, husstandsvindmøller og mikrokraftvarme under 6 kW få elmåleren til at ”løbe baglæns”, når du leverer overskydende el til nettet.

Vælg et anlæg, der svarer nogenlunde til dit forbrug. Hvis anlægget producerer mere el, end du bruger på et år, bliver den overskydende el solgt til nettet til en lav afregningspris.

Overvej, hvorfor du vil producere el
Før du investerer i egen elproduktion, er det en god idé at overveje bevæggrundene. Er det for miljøet, for privatøkonomien eller et ønske om at være selvforsynende? Det er nemlig ikke nødvendigvis både en miljømæssig og en privatøkonomisk fordel. Find ud af, hvad dine behov er, og undersøg derefter, hvilken installation der passer til dig.

Andre veje til målet
En investering i vindmølleandele kan f.eks. vise sig at være bedre for miljøet og din økonomi end egen husstandsvindmølle. Overvejer du f.eks. at investere i mikrokraftvarme, kan det være, at en varmepumpe er et bedre alternativ.

Bor du i etageejendom og vil producere el, så skal det gå gennem din andels-, grundejer-, boligforening eller din udlejer. Alternativt kan du investere i vindmølleandele.

> Læs mere om vindmølleandele hos Danmarks Vindmølleforening

FORSKELLIGE FORMER FOR ELPRODUKTION
Nedenfor får du informationer om de forskellige former for elproduktion, og gode råd til, hvad du skal overveje og huske.

Solceller
Du skal have et relativt højt elforbrug, for at det kan betale sig at investere i solceller. Men potentialet bliver hele tiden større, da prisen for solcelleanlæg er faldende, og effektiviteten af cellerne er stigende. Et solcelleanlæg kan producere elektricitet i ca. 30 år, stort set uden vedligehold. Den årlige ydelse er på ca. 100 kWh pr. m2 solcelle. Det kræver altså ca. 15 m2 pr. person at producere de 1.500 kWh/år, som en dansker typisk bruger.

Vær opmærksom på:

• Solceller placeres typisk på taget, men det er også muligt at integrere solcellerne i facader, på taget eller i vinduesglas. Solcellerne skal være skyggefrie i dagtimerne, sydvendt og have en hældning på 45 °, for at virkningen bliver optimal.
• Der findes flere slags solceller. Undersøg, hvilken en slags, der er mest effektiv for dig.
• Før du investerer så undersøg dit elforbrug, og hvordan det hænger sammen med økonomien i investeringen.
• Fra juni 2010 gælder nettomålerordningen for solceller. Det er en fordel, fordi du kan modregne den ekstra el, du producerer, med den, du bruger på årsbasis.

Læs mere om solceller:
> Om teknikken på solenergi.dk

Husstandsmøller
Kategorien husstandsmøller dækker lige fra en 25 m høj mølle på en mark til en lille mølle på taget af en bygning inde i byen.

I byen er risikoen større end på landet for problemer med støj og turbulens i luften. Turbulens nedsætter møllens effektivitet. Find ud af, om det kan betale sig for dig. Måske er det bedre at investere i en anden løsning eller købe vindmølleandele i store vindmøller.

Vær opmærksom på:

• Tjek med din kommunes lokalplan, om du må sætte en husstandsvindmølle op. Kommunen skal godkende installationen ud fra nogle parametre. Se Danmarks Vindmølleforenings faktablad.
• Der er risiko for støj og skygge fra møllen.
• Der er risiko for rystelser, hvis møllen er placeret på en bygning.
• Turbulens i vinden nedsætter produktion, især inde i byen.
• Kravet til en husstandsmølle: Maks. 25 m høj, rotordiameter maks. 13 m, maks.-effekt på højst 25 kW.
• Husstandsmøllen skal findes på Energistyrelsens liste over typegodkendte vindmøller.
• Undersøg møllens effektivitet og dit elforbrug, og se, om det hænger sammen med økonomien. Få evt. en uvildig konsulentberegning af møllens forventede ydelse og økonomien, før du køber møllen.
• Fra juni 2010 gælder nettomålerordningen for vindmøller. Det er en fordel, fordi du kan modregne den ekstra el, du producerer, med den, du bruger på årsbasis.

Læs mere om husstandsvindmøller:
> Faktablad om husstandsmøller fra Dansk Vindmølleforening
> Om møllerne, se skatteregler og testede møller fra folkecenter.net
> Om møllernes effektivitet, fra Ingeniøren

Vindmølleandele
Vindmøllestrøm er en af de mest miljøvenlige måder at producere strøm på. Du kan med fordel investere i vindmølleandele og på den måde bidrage til udbygningen af vedvarende energi. Vindmølleandele kan være en bedre løsning end både solceller og husstandsvindmøller.

Vindmøller kan placeres i områder, der er udpeget til det i områdets kommuneplan. Her bliver der taget hensyn til landskabelige værdier, støj, skygge og vindforhold. Det er lovpligtigt at udbyde 20 % af nye vindmøller i ejerandele, så lokalbefolkningen får mulighed for medejerskab. Der kan gives økonomisk kompensation, hvis en grund lider  værditab på grund af nye vindmøllers placering.

Læs mere om vindmølleandele:
> Regler om udbud af andele på folkecenter.net
> Godkendelse af vindmøllerne på vindmoellegodkendelse.dk
> 'Hvem ejer vindmøllerne?' – fra Dansk Vindmølleforening

Mikrokraftvarme – et system under udvikling
Mikrokraftvarme bruger ikke vedvarende energikilder ligesom solceller og vindmøller. Mikrokraftvarme producerer energi via brændselsceller drevet af brint eller naturgas. Mikrokraftvarme er endnu ikke særlig udviklet. De anlæg, du kan få, er ikke tilpasset private husholdninger. Der vil nok gå nogle år, før du kan få dit eget mikrokraftværk.

Mikrokraftværket kan erstatte olie- og gasfyr, og så kan du spare på omkostningerne og få et miljøvenligt alternativ. Men det kan være, at det bedre kan betale sig for dig at få jordvarme via en varmepumpe.

Teknologien kort fortalt:

• Mikrokraftvarmeanlæggene producerer energi via brændselscelleteknologi.
• Sammen med ilt omsætter brændselsceller brint eller naturgas til strøm og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding.
• I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i ”stakke” for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt).
• Ikke al brint, naturgas og ilt omsættes til strøm i brændselscellen. Tabet omdannes i mikrokraftvarmeanlæggene til anvendelig varme.
• Dansk Mikrokraftvarme tester mikrokraftvarmeanlæg, hvor brændselscellerne tilføres brint eller naturgas. I mikrokraftvarmeanlæg på naturgas indskydes en forproces, hvor gassen omdannes til brugbart brændsel.

Læs mere om mikrokraftvarme:
> Om Projekt Dansk Mikrokraftvarme hos Dansk Mikrokraftvarme
> Artikel i Ingeniøren om fremtiden med mikrokraftvarme