Spar 1.000 kr. om året pr. person
1.000 kWh pr. person om året er et elforbrug, alle kan nå.
Vi kan sætte forbruget ned til 1.000 kWh uden at lide nød
Lige nu er det gennemsnitlige forbrug pr. dansker ca. 1.500 kWh om året. Men du kan skære forbruget ned til 1.000 kwh/år pr. person uden at give afkald på komforten.
Du skal blot være bevidst om dit elforbrug, slukke lamper og apparater, du ikke bruger og vælge energieffektivt, når du køber nye apparater. Du sparer op til 1.000 kr. om året.
Når du bor alene, er målet 1.500 kWh
Hvis du bor alene, er det mere realistisk at sigte efter 1.500 kWh om året, fordi elforbruget til f.eks. køleskab og fjernsyn er næsten uafhængigt af antal beboere.
Elvarme tæller ikke med her
Hvis du har elvarme, kan du ikke regne med at nå 1.000 kWh om året pr. person. Det er typen og størrelsen af dit hus, der afgør, hvor langt du kan komme ned. Så hvis du vil sammenligne med 1.000 kWh, skal du trække elvarmen ud af regnskabet.
Elvarme er en af de helt store syndere på elregningen – så måske skulle du overveje alternative løsninger.
Få råd om elvarme her
Siden er opdateret 07.10.2011
Nyheder
- Skru ned, når du vasker tøj 23.01.2012
- Forny din bolig med Håndværkerlisten 20.01.2012
- Håndværkerfradrag også i 2012 06.01.2012

