Undgå at køle boligen med aircondition
Aircondition bruger store mængder strøm, og du bør derfor så vidt muligt tænke i andre metoder, når din bolig skal afkøles så miljøvenligt som muligt.
Den energirigtige vej til en kølig bolig
- Afskærm for solen
Træk gardinerne for ved de vinduer, der har direkte sollys, eller monter et særligt solafskærmende gardin eller en persienne. Nogle gardiner har stanniol på ydersiden, så solens lys reflekteres, og der slipper mindre varme ind.
Det mest effektive er dog at bruge udvendig afskærmning, f.eks. markiser, da det forhindrer varmen i at komme inden for vinduet.
- Sluk for elektriske apparater
Elektriske apparater som f.eks. tv, computer og printer afgiver meget varme, når de står tændt. Sluk dem, når du ikke bruger dem.
- Brug en loft-ventilator
En ventilator i loftet er en måde at få rummet til at virke køligere på – på grund af luftbevægelserne. Vær dog opmærksom på, at den også bruger en vis mængde strøm.
Siden er opdateret 24.05.2011
Nyheder
- Træk solcellerne fra i skat 09.05.2012
- Pas på varmtvandshanens elforbrug 07.05.2012
- Find den rette håndværker 18.04.2012

