Myter om isolering

Myte 1: At bo i et tæt hus er som at bo i en plasticpose

Fakta: Forkert.
Du tætner din bolig, så der ikke trænger kold luft ind gennem sprækker ved døre og vinduer og andre steder, hvor der er samlinger. Utætheder giver træk og unødigt varmetab. Et tæt hus giver dig mulighed for at bruge hele huset uden at blive generet af træk.

Men du skal sørge for, at der bliver luftet ud – især i køkken og bad. Luft grundigt, men kortvarigt ud et par gange hver dag. Så får du frisk luft på en energirigtig måde.

Myte 2: Mere end 200 mm isolering giver skimmelsvamp

Fakta: Forkert.
Skimmelsvamp kommer ikke af for meget isolering. Det kan opstå, hvis konstruktionen er forkert udført uden en effektiv dampspærre, som forhindrer, at varm, fugtig luft kan trænge ud i isoleringen. Det kan også opstå, fordi konstruktionen ikke giver tilstrækkelig ventilation ved isoleringens yderside. Endelig kan det opstå, hvis ydervæg eller loft har kuldebroer – dvs. områder, som er dårligt isolerede – f.eks. ved bjælker og samlinger. Der kan også komme skimmelsvamp på vinduer, som altid er fugtige om vinteren.

Myte 3: Jeg kan ikke selv efterisolere mit hus

Fakta: Delvist forkert.
Du kan selv isolere de fleste steder i dit hus, hvis du sætter dig grundigt ind i, hvordan man gør. Det er vigtigt at følge anvisningerne til punkt og prikke, da forkert udført isolering kan give råd og svamp. Ved efterisolering af fladt tag, under gulv eller i krybekælder vil du dog ofte få brug for fagfolk. Efterisolering af hulmur kan kun udføres af fagfolk med det rette udstyr.
 
Myte 4: 200 mm isolering er mere end rigeligt

Fakta: Forkert.
Hvis du har mindre en 250 mm isolering på loftet, bør du tjekke, om det kan betale sig at efterisolere. Nyere lavenergihuse har typisk 400 mm isolering på loftet.

Hvis du f.eks. har 140 m2 loft og øger isoleringstykkelsen fra 100 til 300 mm, kan du spare fra 2.200 til 7.000 kr. om året. Mest hvis du har elvarme, mindst hvis du har billig fjernvarme. I denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til håndværkere og materialer.

Efterisoleringen giver varmere overflader og mindre træk i dit hus.

Myte 5: Det kan ikke betale sig for mig at isolere

Fakta: Det kommer an på dit hus og din varmekilde.

Det vil ofte kunne betale sig at få isoleret din hulmur eller selv efterisolere på loftet. Men det afhænger af, hvor meget isolering der allerede er, hvilken varmekilde du har, og om du selv kan stå for isoleringsarbejdet.

F.eks. kan du spare op til 15.000 kr. i ren energibesparelse pr. år ved at få hulmursisoleret en tom hulmur, hvis din varmekilde er elvarme. Men hvis du foretager det samme med en hulmur, der allerede er isoleret med lega el. lign. i et fjernvarmeopvamet hus, kan du kun spare ca. 1.200 kr. pr. år. I denne besparelse er der ikke indregnet udgifter til håndværkere og materialer. 

Myte 6: Termoruder holder godt på varmen

Fakta: Forkert.
Moderne energiruder med "varm kant" isolerer næsten 3 gange bedre end almindelige termoruder. Hvis du skifter dine termoruder til energiruder og samtidig får nye tætningslister, kan du spare næsten lige så meget, som hvis du køber helt nye vinduer med energimærke C.

På nettet kan du finde nye energiruder i præcise mål, så de passer til dine vinduer. En energirude til et typisk parcelhusvindue koster ca. 400 kr. Et nyt vindue i samme størrelse koster 1.500-5.000 kr.

Myte 7: Vinduer med forsatsruder isolerer dårligere end nye vinduer

Fakta: Forkert.
Hvis du udskifter forsatsglasset med energiglas, vil vinduet typisk blive lige så energirigtigt som et helt nyt vindue med energimærke C. Bruger du en 2-lags energirude som forsatsglas, kan vinduet blive bedre end selv de bedste vinduer med energimærke A. Det kræver dog ofte, at du får lavet en ny forsatsramme.

Myte 8: Mine børn får allergi, hvis mit hus er for tæt

Fakta: Delvist forkert.
Det er rigtigt, at risikoen for at udvikle astma eller allergi bliver større, hvis dit indeklima er dårligt. Men et godt isoleret hus er ikke lig med dårligt indeklima – tværtimod. Du kan sikre dig et godt indeklima ved at følge Astma-Allergi Danmarks simple råd:

• Luft ud 3 gange dagligt med gennemtræk i 5-10 minutter
• Luft ud under og efter madlavning, og når der dannes ekstra fugt, f.eks. når du bader
• Tør ikke tøj indendørs

> Læs mere på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside

Overvej også at anskaffe et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det reducerer fugt, partikler og allergener og er derfor oplagt for allergikere. Anlægget kræver en startinvestering og bruger el. Men det sparer på varmen, og et godt anlæg vil samlet set spare væsentligt mere, end det bruger.

> Læs mere om ventilationsanlæg med varmegenvinding

Myte 9: Jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil efterisolere
Fakta: Delvist forkert.
Bygningsreglementet kræver i dag, at du som hovedregel skal efterisolere, hvis du f.eks. lægger nyt tag eller skifter facadebeklædning på dit hus.

Bygningsreglementet stiller skrappere krav, hvis du udskifter en hel tagkonstruktion, et facadeparti eller et gulvparti.

Myte 10: En tæt dampspærre består af almindelig plastik og tape
Fakta: Forkert.
Materialer, der sælges som dampspærre, skal opfylde nogle særlige krav for at sikre, at dampspærren er tæt i mange år. Dampspærre, tape m.v. skal passe sammen. Derfor er det nemmest at vælge en systemløsning, hvor producenten giver garanti og tydeligt angiver, hvordan produkterne skal bruges. Lad være med at bruge materialer fra forskellige producenter.