Gode råd, når din bolig skal renoveres

Bygningens konstruktion og tilstand er afgørende for varmeforbruget. Du kan spare meget ved at sørge for at tænke energibesparelserne ind, når du alligevel skal renovere.

De generelle råd

  • Tænk energi, når du alligevel skal renovere
    Det bedste tidspunkt at tænke i energibesparelser er, når dit hus alligevel skal renoveres. Det giver den bedste økonomi.
  • Få overblik over opgaverne
    En tilstandsrapport og en energimærkningsrapport, er en stor hjælp, til at få overblik over husets tilstand. Hvis du ikke har en nogen tilstandsrapport eller energimærkningsrapport kan du få hjælp på www.boligejer.dk/huseftersyn eller på www.seeb.dk. Læg en plan for hvad der skal sættes i gang nu, og hvad der skal vente til senere, og overvej, om der er nogle energiforbedringer, det er oplagt at lave samtidig.
  • Brug kvalificerede håndværkere
    Undersøg evt. om der findes garanti- og kvalitetssikringsordninger på området.
  • Indhent flere tilbud
    Når du sammenligner tilbuddene, så vær opmærksom på, hvad der er med i prisen, og hvilke udgifter der evt. kan komme oven i. Hav altid en skriftlig aftale inden arbejdet går i gang.

Råd om vinduer

  • Vinduer med få sprosser isolerer bedst
    Undgå så vidt muligt vinduer med mange sprosser. Det skyldes, at der i kanten sidder afstandslister, som holder rudens glaslag fra hinanden. De er oftest lavet af metal, som leder varmen ud (kuldebro). Vælg derfor, så vidt muligt, vinduer med få rudefelter. Hvis du af hensyn til bygningens udtryk, ønsker vinduer med sprosser og små rudefelter, så vælg vinduer med energisprosser.
  • Ekstraudgifter til energiruder er hurtigt tjent hjem
    Når vinduerne trænger til udskiftning, er det en god idé at vælge de kvalitets- og energimæssigt bedste vinduer. De kan være dyrere, men det tjenes ind på varmeregningen. Samtidig får du et bedre indeklima og ekstra levetid på vinduet.
  • Store vinduespartier i huse fra 60’erne og 70’erne kan give stort varmetab
    I typehuse fra 1960’erne og 70’erne er der ofte store vinduespartier. Vinduerne udgør dermed en stor del af ydervæggen, og det har stor betydning for husets samlede varmetab. Især i de huse hvor vinduerne sidder i lette facadepartier, altså dele af ydervæggen, som består af en tynd trækonstruktion med træbeklædning el.lign. i stedet for f.eks. mursten eller gasbeton. De originale vinduer i typehusene er termovinduer eller dobbeltruder i træ- eller plastrammer.

    I den type hus er det oftest bedst at renovere hele facadepartiet og lave en konstruktion med god isolering og et minimum af kuldebroer. På www.byggeriogenergi.dk kan du se, hvordan en energieffektiv, let facadekonstruktion kan opbygges med enten udvendig eller indvendig isolering.
  • Sprossede vinduer i huse fra 50’erne isolerer dårligt
    Huse fra 1950’erne og tidligere har ofte sprossede vinduer. Denne type vinduer isolerer generelt dårligt fordi vinduet består af flere små stykker glas adskilt af sprosser, hvor hvert glasfelt har en kuldebro langs afstandslisterne. Hvis du vælger at udskifte sprossede vinduer og gerne vil bevare bygningens udtryk, så vælg et vindue med energisprosser. De består af ét stort glasfelt, hvor energisprossen er monteret imellem og uden på glasset. Sprosserne er monteret med en afstandsprofil og rører derfor ikke glasset. På den måde undgår man helt de kuldebroer, der er med traditionelle sprosser.

> Læse mere om vinduer hos Videncentret for energibesparelser i bygninger
> Læs mere om vinduer her på siden

Udskiftning af tag

  • Efterisoler
    Hvis du skal have skiftet tag, så efterisoler samtidigt.
  • Isolering af udnyttet tagetage
    I huse med udnyttet tagetage er det vigtigt, at der bliver lagt ekstra isolering, når man alligevel skifter tag. Men det er vigtigt at bevare et lille mellemrum mellem tag og isolering, så taget ventileres tilstrækkeligt. Når man udskifter og efterisolerer taget kan man overveje at isolere hele det skrå tag. Især hvis man vil bruge skunken til opbevaring eller hæve loftet til kip.
  • Isolér tagetagen selv
    Hvis du har et hus med en uudnyttet tagetage, kan du nemt selv efterisolere loftet. Tjek tykkelsen af isoleringen på loftet, og sørg for at der mindst er 300 mm mineraluld samlet.
  • Isolering af fladt tag
    Ved renovering af fladt tag med tagpap er det nemt at efterisolere. Ofte kan man efterisolere udvendigt ved at lægge ny isolering og tagdækning uden på det eksisterende tag. Husk at tagfladen skal have en hældning på minimum 1:40, svarende til et fald på 2,5 cm pr. løbende meter.

> Læs mere om isolering hos Videncenter for energibesparelser i bygninger
> Læs mere om isolering her på siden

Udskiftning af tekniske installationer

  • Kedler bør være A-mærkede
    Når du køber en ny kedel, så vælg en der er A-mærket. Det er dem der udnytter brændslet (olie, gas og/eller træ) mest effektivt. Bygningsreglementet stiller krav om, at nye kedler skal have en dokumenteret virkningsgrad på mindst 91 % ved både fuld og delvis belastning og at nye kedler skal være kondenserende.
    > Energimærkede oliekedler
    > Energimærkede gaskedler
  • Kedler skal passe til boligens behov
    Når du køber en kedel, skal du vælge en, som passer til husets behov. Hvis kedlen er for stor, udnytter den ikke brændslet effektivt. Hvis den er for lille, kan det være svært at få varme nok i de koldeste perioder. Sørg for at kedlen har funktioner til natsænkning og styring efter udetemperaturen.
  • Varmtvandsbeholder forberedt til solvarme
    Hvis du skal udskifte din varmtvandsbeholder samtidig med olie- eller gaskedlen, er det en god idé at vælge en tank, der er forberedt til solvarme. Det giver mulighed for at installere en solfanger – enten samtidig eller senere. 
  • Efterisolering af rør
    Rør bør altid være isoleret grundigt. Dvs. at alle lige rørføringer, hjørner, ventiler og bøjninger skal isoleres. Det er særligt vigtigt at isolere varme- og varmtvandsrør, der ligger uden for husets opvarmede områder som f.eks. kældre, bryggers eller skunkrum.
  • Cirkulationspumpe
    Når du skal udskifte din cirkulationspumpe, skal du vælge en A-pumpe. Den koster cirka 100 kr. om året i drift, mens en ældre pumpe kan koste helt op til 900 kr. om året. A-pumpen vil altså hurtigt være tjent hjem.

> Læs mere om fjernvarme og fjernvarmanlæg
> Læs mere om naturgas og naturgaskedler
> Læs mere om olie, oliekedler og skrotning

Regn ud hvor meget du kan spare
Hos Videncenter for energibesparelser i bygninger kan du beregne, hvor meget du kan spare, hvis du tænker energien ind, når du efterisolerer, skifter opvarmningsform eller installerer f.eks. solvarme.

> Prøv Videncenterets beregner her

Siden er opdateret 29.09.2011