Husk at slukke, når du forlader huset

Elopvarmet vand er dyrtFaktaboks20.png
Når du bruger varmt vand i sommerhuset, tænder du både for vandet og den strøm, der går til at varme vandet op. Derfor bliver varmt vand hurtigt en dyr affære.

55 °C er tilpas

Hvis du indstiller temperaturen i varmtvandsbeholderen til 55 °C, er vandet varmt nok til at vaske op i, gøre rent med og til at bade i. Skruer du op til 60 °C, vokser din elregning med flere hundrede kroner om året. 60 °C er også så varmt, at du brænder dig på det.

Slip for infektioner

For at forhindre legionella i varmtvandsbeholderen må temperaturen ved tappestedet aldrig ligge under 50 °C. Læs, hvordan du tjekker temperaturen. Lad det kolde vand løbe lidt, når sommerhuset har stået tomt en periode. Så skyller du eventuelle bakterier i vandrørene ud. Bakterierne kan give infektioner og maveproblemer.

Bruseren sparer vand
I badet kan du spare meget ved at vælge bruseren frem for karbadet. Faktisk kan du tage 4 brusebade for hver gang, du tager ét karbad.

Hvis du skal have et nyt brusehoved, så køb en sparebruser. Den sparer på vandet, men har stadig et fint tryk og fordeling af vandstrålen.

Hold solfangeren i topform
Solfangeren er en god og miljøvenlig energikilde til det varme vand. Tjek den for utætheder en gang om året.

Lad cirkulationspumpen hvile ind imellem

En cirkulationspumpe til det varme vand får din elmåler til at køre ekstra hurtigt. Det kan du begrænse ved at sørge for, at den kun kører, når du har brug for den – for eksempel morgen og aften. Hvis du forlader huset i kortere eller længere tid, kan du slukke den helt.

Siden er opdateret 31.10.2011