Elvarme er dyr varme

Elradiatorer og gulvvarme

Hold øje med temperaturenFaktaboks17.png
Elvarme er en af de dyreste og mest miljøbelastende opvarmningsformer, så her er der ekstra god grund til at være opmærksom på forbruget.

I opholdsrummene får du en behagelig varme ved at indstille radiatorerne til 20-21 °C. Har du det køligere i nogle rum, holder du på varmen og slipper for træk ved at holde dørene lukkede. Om natten, og når huset står tomt, kan du skrue 4-5 °C ned. Du udnytter varmen bedst ved at indstille alle radiatorer i samme rum ens.

Når du forlader sommerhuset, kan du slukke radiatorerne helt. Lad dem kun stå tændt, hvis de fungerer som frostsikring.

Dæk ikke radiatorerne til
Elradiatorerne kan blive meget varme, så sørg for, at de ikke bliver dækket af håndklæder eller andet. Det kan være brandfarligt – og radiatorerne afgiver varmen bedst, når luften kan cirkulere frit omkring dem.

Sluk gulvvarmen om sommeren
Med gulvvarme får du en god varmefordeling. Men gulvvarmen regulerer temperaturen langsomt, hvis solen pludselig skinner og varmer huset op. Derfor er det en fordel at slukke den helt om sommeren. Hvis du gerne vil have et lunt badeværelsesgulv også om sommeren, kan du stille temperaturen omkring 17 °C.

Siden er opdateret 11.03.2011