Pool, sauna og spa er dyre på elregningen
Pool, sauna og spa er vaskeægte strømsyndere. Især poolen øger elforbruget voldsomt.
Derfor anbefaler vi, at du overvejer en ekstra gang – med et blik på elregningen – om pladsen er bedre brugt til noget andet. Måske et aktivitetsrum eller ekstra sovepladser.
Den høje indetemperatur giver ekstra udgifter
Bassinet skal dækkes over i de perioder, hvor det ikke bliver brugt for at blive fordampningen fra poolen kvit. Når poolen er i brug, skal lufttemperaturen være minimum 2 °C over vandtemperaturen for at mindske fordampningen.
Hvis vandet er omtrent 30 °C, betyder det, at lufttemperaturen skal være 32 °C. Altså langt over den gængse indetemperatur på 20 °C og dermed en betragtelig ekstraudgift i elregnskabet.
Der er også andet, der trækker lejere til
Pool, sauna og spa kan nemt øge elforbruget i sommerhuset med 20.000 kWh om året, og derfor anbefaler vi, at du nedlægger dem. Især hvis de alligevel står foran en renovering.
Udlejningsbureauerne melder nu også, at for eksempel aktivitetsrum og ekstra sovepladser er lige så værdifuldt for dine lejere. Uden at koste dyrt i el.
Dyrt i både el og vedligeholdelse
Ud over det store elforbrug er der andre faktorer, der taler for at ombygge eller helt nedlægge pool, sauna, og spa:
- Bakterievækst
Pool og spa medfører risiko for bakterievækst, som kan give helbredsproblemer - Vedligeholdelse
Poolen kræver meget vedligeholdelse, da den klor, som bruges i vandet for at desinficere og forebygge bakterier, nedbryder anlægsdelene - Fugtskader, råd og svamp
Huse med pool har stor risiko for fugt i loft- og vægkonstruktioner. Fugten kan medføre råd og svamp i træværk, så hele huset lider skade
Siden er opdateret 11.03.2011
Nyheder
- Skru ned, når du vasker tøj 23.01.2012
- Forny din bolig med Håndværkerlisten 20.01.2012
- Håndværkerfradrag også i 2012 06.01.2012

