Regneeksempel, hvis du skifter fra elvarme til fjernvarme

Her er et regneeksempel på, hvad du kan spare ved at skifte fra elvarme til fjernvarme.

Prisen for fjernvarme
Fjernvarme betales ofte med en pris pr. kWh  og en fast, årlig afgift. Priserne er meget forskellige afhængig af de enkelte fjernvarmeværker. Derfor ligner regneeksemplet ikke nødvendigvis dit konkrete regnestykke.

Husk at lægge lånets forrentning og afdrag oven i udgiften til fjernvarme, når du skal udregne den samlede udgift.

Varmeregning betaler investeringen tilbage
For de fleste vil den årlige besparelse på varmeregningen kunne dække den årlige betaling på et 10-årigt lån til omkostningen ved installationen.

Ny fjernvarmeinstallation: 25.000 kr.
Nyt radiatorsystem: 50.000 kr.
Elforbrug nu til varme og varmt vand: 26.250 kr./år
Fjernvarmeregning efter skift: - 15.000 kr./år
Elforbrug til pumpe: - 200 kr./år
Årlig besparelse: 11.050 kr./år
Investering tjent ind på: 6,8 år


Forudsætninger for beregningen

  • Tallene er gennemsnitstal
  • Parcelhus på 130 m2
  • Årligt varmeforbrug på 15.000 kWh
  • Elpris for el til opvarmning: 1,75 kr. pr. kWh (prisen for el til opvarmning er lidt lavere and for el til strøm alene)
  • Gratis tilslutningsafgift til fjernvarmesystemet
  • Fjernvarmeforbruget efter skift er inkl. et komforttillæg på 15 %. De 15 % kommer af, at man typisk øger temperaturen og forbruget af varmt vand, når man får en billigere opvarmningsform
  • Fjernvarmeprisen er sat til 0,87 kr. pr. kWh. Det svarer til den gennemsnitlige pris af variabel og fast afgift for fjernvarmeselskaber
  • Udgiften indgår ikke i eksemplet, da den er ca. det samme som ved elvarme

Siden er opdateret 15.11.2011