Brug udstyret energirigtigt

Brug dvalefunktion og elspareskinner, så slipper du for at spilde strøm på dit kontorudstyr.

Gode råd til energirigtigt brug

  • Sluk efter brug
    Sluk maskinen, når du ikke bruger den, eller indstil den til at slukke af sig selv. Hvis stikkontakten er svær at komme til, kan du bruge en fjernbetjent stikkontakt.
  • Indstil til dvale
    Indstil maskinen til automatisk at gå i dvale, når du ikke bruger den.
  • Undgå papirspild med duplex
    Indstil maskinen til at printe og kopiere på begge sider.
  • Slut computer + udstyr til en elspareskinne
    Elspareskinnen sørger for at slukke det tilsluttede udstyr, når du slukker computeren. Blækprintere og visse kopimaskiner skal slukkes på off-knappen for ikke at skade printhovedet. Så tjek manualen, om det gælder dit apparat.

Siden er opdateret 28.10.2010