Køb af kopimaskiner, printere og skannere
Tjek elforbruget, når du køber nyt udstyr. Vælg den maskine med det laveste elforbrug både i tændt tilstand og standby.
Forskellige typer af udstyr
- Laserprintere
En laserprinter er hurtig og billig i drift. Den har dog en dyrere indkøbspris og bruger mere i strøm end en inkjet-printer. - Inkjet-printere
Inkjet-printere er billige i indkøb, men dyre i drift pga. prisen på blækpatroner. De bruger mindre i strøm end laserprintere. - Fotoprintere
Med en fotoprinter kan du se dine digitale billeder på print - Skannere
Gå efter skannere, der får strøm fra usb-porten og har en tænd- og sluk-knap. Vælg størrelse og funktioner efter behov. - Kopimaskiner
Kopimaskiner er enten analoge eller digitale. Analoge fylder ikke ret meget og kan kun kopiere. Digitale kopimaskiner er større og hurtigere. De kan fås med laserprinterfunktion. - Multifunktionsmaskiner
Multifunktionsmaskiner er til dig, der har behov for mere end én funktion. Du kan vælge mellem laser eller inkjet.
Indkøbsråd
- Standby
Spørg efter maskiner med standbyforbrug på 1 watt eller derunder, og som hurtigt er klar efter standby. - Strøm fra usb-porten
Vælg apparater, der får strøm fra usb-porten, så bruger de ikke mere end 2,5 watt og slukker samtidig med computeren. Bemærk, at nogle computere ikke slukker for usb-porten. - Duplex
Gå efter maskiner med duplex (print og/eller kopiering på begge sider af papiret). - Skanner
Vælg en skanner, der har en tænd- og sluk-knap.
Siden er opdateret 01.11.2010
Nyheder
- Træk solcellerne fra i skat 09.05.2012
- Pas på varmtvandshanens elforbrug 07.05.2012
- Find den rette håndværker 18.04.2012

