Gode råd
Gå efter en skærm der lever op til Energy Star-ordningen, indstil strømstyringen korrekt, og tilslut en elspareskinne til din skærm. Så er vejen lagt for besparelser gennem hele skærmens levetid.
Gode råd til besparelser
- Køb skærme der lever op til Energy Star-ordningen
Vælg en skærm der lever op til Energy Star-ordningen. Det garanterer dig, at den er energieffektiv. - Gå efter fladskærme
Du kan spare op til halvdelen, hvis du udskifter din gamle CRT-skærm med en fladskærm. - Indstil strømstyringen
Du kan indstille skærmens strømstyring til at gå fra aktiv til dvale, når du ikke bruger den. - Brug fingeren – sluk for skærmen
Sluk skærmen, hvis du ikke bruger den i noget tid. Skærmen tager ikke skade af at blive tændt og slukket flere gange i løbet af dagen. - Tilslut en elspareskinne
Elspareskinnen slukker automatisk din skærm, når du slukker for computeren.
Typiske besparelser
- Gå fra tyk skærm (CRT-typen) til fladskærm: Spar halvdelen af elfrobruget eller mere.
- De bedste fladskærme bruger under halvt så meget el som de dårligste bruger.
Vælg fladskærm
Fordele ved fladskærm
- Fladskærme med indstillelig fod er nemmere at indstille til optimal synsvinkel.
- Skærmstørrelsen svarer til det synlige skærmbillede, på CRT-skærme er det ofte 1 tomme mindre.
- Kvaliteten af billedet er bedre, og den holder over hele levetiden.
- Lav elektromagnetisk stråling (link til ing.dk) og lav statisk elektricitet.
- Bedre indeklima i varme perioder, fordi fladskærme afgiver mindre varme til rummet.
Ulempen er, at nogle fladskærme har en opdateringshastighed, der er for lav til spil. Det får skærmen til at flimre og generer øjnene. Du kan dog godt få egnede fladskærme med høj opdateringshastighed.
Indstil strømstyringen, og spar el
Strømstyring af din skærm optimerer din besparelse ved at lade skærmen gå i dvale eller slukke for den, når du alligevel ikke bruger den.
- Sæt skærmen til automatisk dvale
Skærmen kan sættes til at gå i dvale, når du går fra den i stedet for at slukke og tænde skærmen helt. - Lad computeren slukke din skærm
Du kan indstille strømstyringen på din computer til at slukke din skærm, når computeren går i standby eller dvale. - Sluk selv skærmen
Hvis strømstyringen ikke er indstillet til at slukke for skærmen, når du ikke bruger den, så sluk selv skærmen. Skærmen tager ikke skade af at blive tændt og slukket flere gange i løbet af dagen.
Elspareskinnen slukker for dig
Elspareskinnen sørger for at slukke skærmen, når du slukker for computeren. Du kan tilslutte alt ekstraudstyr til elspareskinnen. Ud over skærmen kan det være f.eks være skanner og printer.
Siden er opdateret 18.12.2011
Nyheder
- Træk solcellerne fra i skat 09.05.2012
- Pas på varmtvandshanens elforbrug 07.05.2012
- Find den rette håndværker 18.04.2012

