Valg af LED
Der findes et stort udvalg af lyskilder og armaturer med LED på markedet.
LED PÆRER
Lyskilder med spredningsvinkel på over og under 120 grader
> Se liste over eksempler på LED-pærer her
Vores liste viser rundstrålende lyskilder, som har en spredningsvinkel over 120 grader. De erstatter typisk glødepærer og halogenglødepærer. Listen viser også retningsbestemte lyskilder, hvis spredningsvinkel er under 120 grader. De egner sig til spotbelysning.
Stil høje krav til dioder
Det seneste år er udvalget af produkter mere end fordoblet. Derfor kan man være mere kritisk og stille højere krav til lyskvaliteten.
Farvetemperatur, lysfarve og farvegengivelse
Til indendørs brug bør du vælge efter farvetemperaturen og vælge den lysfarve, der passer til det, du bruger rummet til.
Vær også opmærksom på lyskildens farvegengivelse. Til indendørs belysning bør LED have en farvegengivelse på mindst 80 Ra. De bedste LED har en farvegengivelse på over 90 og kan ofte benyttes på steder, hvor god farvegengivelse er meget vigtig.
> Læs mere om farveegenskaber og farvegengivelse
Ikke alle dioder kan dæmpes
Hvis du vil skifte til dioder et sted, hvor du bruger lysdæmpere, skal du være opmærksom på, at ikke alle LED-pærer kan dæmpes. Det står på pakken, om de kan.
Find LED-pærer på det danske marked
På listen finder du LED-pærer på det danske marked. Leverandørerne står selv inde for, at de oplyste data er korrekte. Listen viser ikke anbefalinger, men alene et bredt udsnit af de LED-pærer, der findes på markedet.
ARMATURER MED LED
Viser farvegengivelsesindeks på 80 inde og 75 ude
> Se liste over armaturer her
Vores liste viser en række armaturer med LED på det danske marked. Eksemplerne er typisk armaturer med et farvegengivelsesindeks over 80 til indendørs brug og over 75 til udendørs brug.
> Læs mere om farvegengivelse
Vær opmærksom på lysfarve
Det er vigtigt at være opmærksom på farvetemperatur eller lysfarve, fordi forskellige lysfarver egner sig til forskellige anvendelser. I private rum foretrækker mange oftest et varmt lys. I f.eks. kontorer, offentlige arealer m.m. foretrækker mange en køligere farvetemperatur.
> Læs mere om lysfarver
Leverandørerne står selv inde for, at de oplyste data er korrekte. Listen viser ikke anbefalinger, men alene et bredt udsnit af de armaturer med LED, der findes på markedet.
Siden er opdateret 26.10.2011

