Vælg en anbefalet elspareskinne med usb

Elspareskinnen slukker automatisk for skærm, modem, printer, skanner og andet, når I slukker for computeren.

Hvordan fungerer elspareskinnen?
Når man slukker for computeren, bliver usb-porten lukket. Det giver signal til elspareskinnen om, at den skal slukke for stikkene. En elspareskinne med usb kan kun bruges til computere. Usb-ledningen tilsluttes computeren, og når computeren slukkes, slukker elspareskinnen automatisk.

Så meget kan I spare

Udstyr i elspareskinnen Watt Alm. uge
(Brugstid: 37 timer, standby:
131 timer)
Ubenyttet uge
(Brugstid: 0 timer, standby:
168 timer)
Normalt år*
Fladskærm 1 W 0,2 kr./uge 0,25 kr./uge 11 kr./år
Fladskærm
Hæve/sænke bord
Trådløs telefon
5 W 0,98 kr./uge 1,26 kr./uge 54 kr./år
Fladskærm
Hæve/sænke bord
Trådløs telefon
Højtalere
15 W 2,95 kr./uge 3,78 kr./uge 161 kr./år

* 43 arbejdsuger og 9 ubenyttede uger (ferie, helligdage, sygdom, kursus mv.)           
Forudsætning: Elpris: 1,50 kr./kWh   

Tilslutning til blækprinter
Husk, at blækprinteren skal slukkes på off-knappen, inden man slukker computeren. Det sikrer, at printhovedet ikke tager skade.

Tilslutning til laserprinter
Læs brugsanvisningen, hvis I vil tilslutte en laserprinter. Printeren kan nemlig ikke altid tåle at blive slukket på stikkontakten, uden at den er kølet ned først. Sluk derfor på printerens sluk-knap.

Edb-strøm
Et edb-stik skal beskytte computerudstyret mod strømafbrydelse. Det bruges altså på computerudstyr, som ikke må miste strømmen. Edb-stik er udformet med skæve ben, så man ikke ved en fejl sætter noget andet udstyr i.

Det er it-afdelingens sikkerhedspolitik, der afgør, hvilket udstyr der skal i hvilke stik. Spørg it-afdelingen, hvis I er i tvivl.

Find elspareskinner til computere
På vores liste kan I se alle de elspareskinner til computere, som Go' Energi anbefaler. I kan finde dem, hvor I handler. F.eks. i radio- og tv-butikker, telebutikker, byggemarkeder og supermarkeder. En elspareskinne koster fra ca. 40 kr. og opefter.

> Liste over elspareskinner til computere

Go' Energi anbefaler, at større arbejdspladser tager en dialog med deres it-afdeling, før I foretager større investeringer i elspareskinner.

Leverandører - kan oplyse forhandler
A/S Harald Nyborg - www.harald-nyborg.dk
B. & H. el-artikler A/S - www.elworks.dk
Dansk Supermarked - www.dsg.dk
e3Light - www.e3light.com
Garder A/S - www.garder.as
GN Belysning A/S - www.gnbelysning.dk
SavePower A/S - www.savepower.eu
Seko El & Vvs - www.seko.dk
Thorkild Larsen A7S - www.thorkild-larsen.dk
Viewmedia - www.viewmedia.dk

Siden er opdateret 28.07.2011