Gode råd
Bærbare eller stationære til kontoret? Dvale eller standby efter 5 minutter? Her får I hjælp til at blive energieffektive med computere, der både sparer el og opfylder jeres behov.
Gode råd til besparelser
- Brug indkøbsvejledningen
Indkøbsvejledning er jeres guide til energirigtig drift og indkøb. - Vælg effektive computere
Alle computere på vores it-lister lever op til Energy Star-ordningen. Det garanterer dig, at de er energieffektive.
> Find bærbar computer
> Find stationær computer - Undgå overindkøb
Vælg computere, der passer til arbejdsopgaverne – hverken mere eller mindre. Mange køber computere med flere kræfter end det er nødvendigt, og de kraftige processorer koster i energiregnskabet. Find ud af jeres behov og vælg computere, der opfylder dem med det laveste forbrug. - Sæt computerne til at spare strøm
I kan indstille computerens strømstyring til automatisk at gå fra aktiv til dvale eller standby efter et tidsrum uden brug. Se hvordan her. - Tilslut en elspareskinne
Elspareskinnen slukker alt computerens tilsluttede udstyr, når man slukker for computeren.
Typiske elbesparelser
- Gå fra stationær til bærbar computer (skærm ikke regnet med): Spar 80 % på elforbruget
- Gå fra ikke energieffektiv stationær til energieffektiv stationær. Spar halvdelen eller mere på elforbruget
- De bedste bærbare computere bruger mindre end halvt så meget el som de dårligste
Stationær eller bærbar
Energimæssigt er det klart bedre at bruge bærbare computere end stationære. De bærbare har også andre fordele, men stationære er generelt billigere. Vælg den type, der passer bedst til jer.
Fordele ved bærbare
- Lavt elforbrug
Du sparer typisk 50-85 % af elforbruget ved at udskifte en stationær computer med en bærbar. - Fylder mindre
Bærbare er mindre, og det kan både være en praktisk og æstetisk fordel på arbejdspladser. - Bedre indeklima
Bærbare computere afgiver langt mindre varme, og det giver bedre indeklima på de fleste kontorer. - Større frihed
I kan tage computeren med til møder, arbejde hjemmefra og nemt skifte plads på kontoret.
Ulemper ved bærbare
- Koster mere
Stationære computere er billigere end tilsvarende bærbare, også når man regner de stationæres højere elforbrug med i prisen. - Frister tyve
Der er større risiko for tyveri af bærbare computere end stationære. Nogle arbejdspladser giver udtryk for, at det er for besværligt f.eks. at skulle låse computeren ned i en skuffe, før man tager hjem. - Kan kræve dockingstation
Bærbare kræver ofte en dockingstation, hvis det er nødvendigt at tilslutte mere end én ekstern skærm.
Et alternativ til både stationære og bærbare er de såkaldte tynde klienter, som er på vej ind på de offentlige arbejdspladser. De tynde klienter er både billige og elbesparende.
> Læs mere om tynde klienter.
Siden er opdateret 25.07.2011

