Indstil din computer til at spare

Computerens strømstyring kan indstilles til at gå i dvale eller standby. Her er en guide til indstilling af Windows og OS X.

Indstil strømstyringen og spar el
Strømstyring af computeren optimerer din besparelse ved at lade computeren gå i dvale eller standby, når du alligevel ikke bruger den.

  • Standby (let sleep)
    Programmer og dokumenter gemmes i computerens arbejdshukommelse (RAM). Computeren bruger lidt strøm til arbejdshukommelsen, men starter hurtigere. Men hvis du slukker for strømmen til computeren, skal computeren starte forfra. Hvis du ikke har gemt dine åbne dokumenter, mister du dem.
  • Dvale/hibernate (dyb sleep)
    Det tager lidt længere tid end standby, men til gengæld kan du slukke for strømmen til computeren uden problemer. Computeren bruger typisk lige så lidt strøm, som når den er slukket via start- og slukknappen.

Strømstyringen kan:

  • Slukke for skærmen – både ekstern og bærbare.
  • Slukke for harddisken.
  • Gå i standby eller dvale
  • Særligt for Pentium M-processorer
    På Pentium M-processorer kan strømforsyningen styre, hvordan processoren skal tilpasse ydelsen (klok-frekvensen) efter behovet. Dette kaldes speedstep-teknologi.

Tidligere versioner af Windows (98 og 2000) har nogle gange problemer med at starte, efter de har været i dvale eller standby. For at være sikker på, at du ikke mister dokumenter, skal du altid gemme dem, inden du sætter computeren i dvale eller standby.

Windows styresystemer
I alle Windows' styresystemer skal du begynde med at klikke på Start nede i venstre hjørne og derefter klikke på Control Panel.

XP OG 2000

XP Indstilling af strømstyring

  1. Klik på knappen Strømstyring/Power
  2. Indstil følgende, og klik derefter på OK:
    • Systemstandby/System standby: Efter 15 min. (tilstanden svarer til "sleep")
    • Systemdvale/System hibernate: Aldrig
    • Sluk for skærm/Turn off monitor: Efter 5 min (eller andet tidsrum, som passer dig)
    • Sluk for harddiske/Turn off hard disks: Efter 5 min (eller andet tidsrum, som passer dig)

Hvis der er pauseskærm på skærmen, kan den ikke gå i dvale eller standby og vil derfor bruge fuld effekt. Så tjek også at pauseskærmen er sat ud af funktion:

  1. Højreklik på skrivebordet, og vælg Egenskaber/Properties.
  2. Vælg fanebladet Pauseskærm/Screen Saver.
  3. Indstil Pauseskærm/Screen Saver til Ingen/None.

VISTA

Vista Indstilling af strømstyring

  1. Klik Start i venstre hjørne, klik på Control Panel og klik så på Power Options.
  2. Inde i Power Options skal du klikke på Maximum Performance. Hvis du ikke har indstillet efter dit behov, så skal du klikke på Change plan settings.
  3. Hvis du ikke har ændret indstillingerne, vil de stå som Never inde i Change settings for the plan. Klik på her enkelte af de 4 pile, så mulighederne folder sig ud.Indstil efter behov. F.eks. efter 5, 10 eller 15 minutter.

WINDOWS 7

Windows 7 Indstilling af strømstyring

  1. Klik Start i venstre hjørne, klik på Control Panel og klik så på Power Options.
  2. Inde i Power Options skal du klikke på Power saverog så på Change plan settings.
  3. Hvis du ikke har ændret indstillingerne, vil de stå som Never inde i Change settings for the plan. Klik på her enkelte af de 6 pile, så mulighederne folder sig ud.Indstil efter behov. F.eks. efter 5, 10 eller 15 minutter.

OS X

OS X Indstilling af strømstyring

  1. Klik på ’Æble’-ikonet i venstre hjørne i topmenu, og klik på Systemindstillinger
  2. Under hardware, klik på Energibesparelse
  3. Klik på indstillinger til Strømforsyning, og optimer til Større energibesparelse. Træk pilen frem eller tilbage for at sætte tidsinterval på dvale under både computer og skærm, så kan du selv indstille efter dit behov. Hvis du har en MacBook og vil optimere batteriets tid, kan du i samme vindue klikke på indstillinger til Batteri og optimere til Længere batteritid.

Siden er opdateret 10.02.2010