Vigtige begreber inden for ventilation

Anlægstyper

• Komfort - 1-kanalsystem: Et komfortanlæg har til formål både at holde den ønskede temperatur i lokalet og at give frisk luft. Betegnelsen "1-kanal" betyder, at indblæsningsluften opvarmes eller køles i ventilationsaggregatet, hvorefter den ledes ud til lokalerne i 1 hovedkanal.
• Komfort - 2-kanalsystem: Som "Komfort - 1-kanalsystem", hvor "2-kanal" betyder, at en del af indblæsningsluften opvarmes, og en del af luften køles i ventilationsaggregatet. De 2 luftmængder føres frem til en blandeboks, som blander luften til den ønskede indblæsningstemperatur til lokalerne.
• Ventilation - udsugning: Anlægstypen sørger kun for frisk luft i lokalet, hvor opvarmning eller afkøling sker på anden måde. Med betegnelsen "udsugning" menes, at anlægget kun udsuger fra lokalerne. Luft kommer ind i lokalet gennem friskluftåbninger i vægge eller døre.
• Ventilation - indblæsning og udsugning: Som "Ventilation - udsugning", hvor "indblæsning og udsugning" betyder, at anlægget både indblæser og udsuger fra lokalerne.

Driftsstrategier

• CO2-styring: CO2-styring anvendes i lokaler med varierende personbelastning. Hvis der er mange personer i lokalet, stiger CO2-koncentration, og det får anlægget til at øge ventilationen og tilføre mere frisk luft. CO2-koncentrationen måles med en CO2-føler.
• Konstant drift: Konstant drift anvendes, hvor lokalerne benyttes døgnet rundt, f.eks. boligenheder.
• Tidsstyring: Tidsstyring anvendes typisk, hvor lokalerne anvendes i et fast mønster. Ventilationsanlægget kan styres ved urstyring, CTS-anlæg (CTS: Central Tilstandskontrol og Styring) eller lignende.

Nøgletal for luftskifte: Den målte luftmængde, der er skiftet ud, i forhold til hvor meget frisk luft, der bør være. For lille udluftning giver dårligt indeklima og for stort luftskifte kan give træk og for stort el- og varmeforbrug.

Nøgletal for energieffektivitet: Den målte energieffektivitet, og hvor meget den vil være, hvis udluftningen skrues op eller ned til kravet. Jo bedre energieffektiviteten er, jo lavere er elforbruget.

Nøgletal for driftstid: Hvor mange timer anlægget kører om året, og hvor meget anlægget kører dag, aften og nat.

Nøgletal for elforbrug pr. m2: Hvor stort det årlige elforbrug pr. m2 forventes at være ud fra målingerne, og hvor meget det vil være, hvis udluftningen skrues op eller ned til kravet.

Nøgletal for eleffekt: Nøgletallet angiver eleffekten for motorerne i forhold til det ventilerede areal (W/m2: watt pr. m2), og fortæller om anlæggets kapacitet. Dvs. hvor stor effekt der kan bruges på at ventilere et givet areal.

Nøgletallet for årligt elforbrug: Nøgletallet angiver det årlige elforbrug i forhold til det ventilerede areal (kWh/m2/år: kWh pr. m2 pr. år). Nøgletallet gør det let at sammenligne elforbrug for bygninger af forskellig størrelse.

SEL-faktoren
Faktoren angiver, hvor meget eleffekt motorerne skal tilføres for at transportere en given luft-volumenstrøm. Jo mindre tallet er, jo mere effektivt er anlægget.

Et nyt og højeffektivt ventilationsanlæg kan i dag komme ned på 1.000-1.500 J/m3 (joule pr. m3 udeluft). SEL-faktoren fortæller ikke, om anlægget kører i længere tid end nødvendigt.

Temperatur-virkningsgraden
Hvis der er varmegenvinding på ventilationsanlægget, angiver temperatur-virkningsgraden, hvor effektiv varmegenvindingsenheden er. Ifølge BR10 skal der være varmegenvinding på ventilationsanlæg. Temperaturvirkningsgraden skal være mindst 70 % (anlæg, der forsyner 1 boliger skal dog have en temperaturvirkningsgrad på mindst 80 %). Jo tættere temperatur-virkningsgraden er på 100 %, jo bedre.

Typisk er det muligt at komme op på 70 % for en krydsvarmeveksler, som er mest almindelig. De bedste varmevekslere kan komme op på ca. 87 %.

Ventilationsprincipper

• Fortrængning: Ved fortrængning blæses kølig luft ind nær gulvet. Luften varmes op, stiger op og suges ud i toppen af lokalet. Det meste af den forurenede luft vil derfor være øverst i lokalet.
• Opblanding: Ved opblanding blæses den friske luft ind i lokalet gennem armaturer, der kan placeres valgfrit i lokalet. Den indblæste luft blandes med luften i lokalet.

Ventilationssystemer

• CAV-anlæg (Constant Air Volume = konstant luftmængde): Den indblæste og udsugede luftmængde holdes konstant uanset belastningen. Anlæg, hvor luftreguleringen sker med drøvle- eller blandespjæld, hører under CAV-anlæg, da de sjældent giver en væsentlig besparelse på ventilatorernes elforbrug.
• VAV-anlæg (Variable Air Volume = variabel luftmængde): Den indblæste og udsugede luftmængde tilpasses løbende det aktuelle behov. Det følger varme- eller personbelastningen på en sådan måde, at elforbruget reduceres væsentligt. F.eks. anlæg, hvor ventilatormotorerne har trinvis eller trinløs hastighedsregulering som tohastighedsanlæg, eller hvor ventilatorerne har indstillelige ledeskovle. Systemet er mere effektivt end CAV, hvis ventilationsbehovet varierer meget.