Opgaver som energiansvarlig person i en statsinstitution (EP)

Få hjælp hos Kundecentret til at løse dine opgaver som EP.

Alle statslige institutioner skal have en energiansvarlig person (EP). EP’en skal samarbejde med ministerområdets energiansvarlige koordinerende kontaktperson om gennemførelse af bestemmelserne i Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Nyt cirkulære 2009
I det cirkulære har regeringen besluttet, at statens energiforbrug skal reduceres med mindst 10 % i 2011 i forhold til 2006. Cirkulæret erstatter cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner fra 2005. Det er op til de enkelte ministerier at afgøre, hvordan de vil nå besparelsen.

Som EP er det bl.a. din opgave at sørge for:

  • At hjælpe til, at de 10 % energibesparelser bliver nået inden 2011.
  • At udviklingen i institutionens varme, el og vandforbrug følges, og forbruget pr. ejendom indberettes til Statens Ejendomsinformationssystem
  • At institutionen synliggør og offentliggør elforbruget via energibesparelseristaten.dk og en ny database for statens energiforbrug. Go’ Energi anbefaler også at registrere elforbruget på Se Elforbrug.
  • At hvert enkelt ministerium beskriver deres energispareindsats på deres egen hjemmeside
  • At institutionen offentliggør deres gældende energimærke
  • At der etableres fjernaflæste forbrugsmålere i statens bygninger
  • At drift, vedligeholdelse og ombygninger sker på en energi og omkostningseffektiv måde
  • At din institution og medarbejderne udviser energieffektiv adfærd

Få hjælp hos Kundecentret
Hos Go’ Energis Kundecenter kan du få personlig vejledning og støtte til at løse dine opgaver som EP. Ring til Kundecentret på 70 26 90 09, eller send en mail. Se Kundecentrets telefontider.

Læs mere:
>
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Siden er opdateret 09.01.2012