Få hjælp til at løse dine MEK-opgaver

Som ministeriel energikoordinator (MEK) har du ansvaret for, at dit ministerområde lever op til bestemmelserne i Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Dine opgaver som MEK er at sørge for:

  • At der udarbejdes en samlet målsætning for udviklingen i ministerområdets energiforbrug.
  • At indkøb af energieffektive produkter sker koordineret. Med Energieffektive produkter menes produkter, som opfylder kravene i Go' Energis indkøbsvejledning, har energimærke A (A+ eller A++ for køleskabe og frysere) eller er optaget på produktlister.
  • At koordinerede indkøb af energieffektive produkter indarbejdes i den fælles indkøbspolitik, som skal indgå i effektiviseringsstrategien for ministerområdet.
  • At sikre at kendskabet til energieffektiv adfærd udbredes i hele ministerområdet.

Det skal fremgå på ministeriets hjemmeside, hvem der er MEK.

Få hjælp hos Kundecentret
Go' Energis kundercenter kan hjælpe dig i gang med dit arbejde som MEK. Ring til Kundecentret på 70 26 90 09, eller send en mail. Se Kundecentrets telefontider .

Som MEK har du mulighed for at få en af Kundecentrets nøglemedarbejdere tilknyttet som sparringspartner og coach i arbejdet med elbesparelser. Din kontaktperson tilbyder dig et personligt møde med en målrettet dagsorden.

Siden er opdateret 02.12.2011