Få indflydelse på projekt og resultater

Projekt Elbesparende Indkøb har sit eget fagpanel af kommunale indkøbsansvarlige, kaldet advisory board.

Hvad er "advisory board"?
Projekt Elbesparende Indkøb har sit eget fagpanel af kommunale indkøbsansvarlige, kaldet advisory board. Det hjælper os med at vurdere, teste og diskutere nye aktiviteter og projekter. Advisory boardet sikrer, at det vi laver er relevant, forståeligt og effektivt at bruge ude i kommunerne – og i sidste ende fremmer elbesparende indkøb i kommunerne.

Advisory boardet er åbent for nye medlemmer og tilstræber en bred sammensætning af personer og profiler.

Hvad får jeg ud af at deltage?

  • Du er en af de første, der præsenteres for ideer, kampagner og løsninger i projektet.
  • Du får indflydelse på de kampagner og værktøjer, vi udvikler til at fremme elbesparende indkøb i kommunerne.
  • Du bliver del af et engageret netværk med en stærk faglig og kollegial diskussion med kolleger i andre kommuner.

Hvordan arbejder advisory boardet?
Advisory boardet samles nogle gange om året om specifikke opgaver – typisk en halv dag ad gangen. Afhængig af dagens opgave vil mødet bestå af præsentation, test og diskussion. Lejlighedsvis har vi også aftalt at få kommentarer og tilbagemeldinger via e-mail og telefon.

Hvordan kommer jeg med i advisory boardet?
Hvis du selv ønsker at blive del af advisory boardet, er du meget velkommen til at kontakte kundecenter på tlf.: 70 26 90 09 eller e-mail: goenergi@goenergi.dk. De kan også svare på spørgsmål og fortælle om aktuelle aktiviteter.

Siden er opdateret 12.05.2011