Herning Kommune høster store besparelser på virtualisering af servere

It-centret i Herning Kommune reducerede 200 servere til 6. Den omfattende virtualisering sparer i dag kommunen for 360.000 kWh om året – det svarer til 615.000 kr. (kommunen betaler 1,71 kr. pr. kWh). It-chef Hans Jørgen Jensen glæder sig over, at it-centrets mangeårige indsats for at energioptimere fører store økonomiske, sikkerheds- og miljømæssige gevinster med sig.

Langvarig indsats på energiområdet har båret frugt
Herning Kommune er kurveknækkerkommune hos Go' Energi og blev tidligere på året udnævnt som Energiby. Kommunen har i 25 år arbejdet målrettet for at skære ned på unødvendig varme- og elforbrug. I it-centret har man længe været opmærksom på, at it er en af de helt store energislugere og derfor også et af de områder, hvor en energioptimerende indsats virkelig batter.

”Vi har gennem en længere årrække haft et stærkt økonomisk fokus på at hente besparelser hjem ved at optimere vores it-udstyr – langt tid før end grønt it blev et moderne begreb. Det er selvfølgelig positivt, at vi samtidig slår et slag for miljøet”, siger Hans Jørgen Jensen, it-chef i Herning Kommune. 

Sikker og fremtidssikret løsning
Allerede i 2003 begyndte it-centret arbejdet med at reducere antallet af servere. Målsætningen var først og fremmest at spare penge på el og varme, derudover at spare den plads, som 200 servere optager. Virtualiseringen har øget it-effektiviteten, mindsket drifts- og anskaffelsesomkostninger og gjort håndteringen af store mængder data meget mere sikker og pålidelig. 

”For it-centret har reduceringen givet os væsentlige fordele i det daglige arbejde. Vi skal blot servicere 6 servere i stedet for 200, og ud over den store pladsbesparelse er besværet med f.eks. køling af serverrum også blevet tilsvarende mindre”, fortæller Hans Jørgen Jensen.

Gode råd
Hans Jørgen Jensen anbefaler andre it-centre, som vil i gang med at energioptimere, at starte med at virtualisere deres servere. Den investering, som skal til i forbindelse med en virtualiseringen, er hurtigt tjent hjem. Han anbefaler desuden at købe det mest energieffektive udstyr, når gammelt udstyr alligevel skal udskiftes.

Læs mere om, hvad I kan gøre i kommunens serverrum her.

Det har de også gjort i Herning:

Det vil de gøre i Herning:

  • Har for nylig indkøbt SAN-løsning til at samle diskkapaciteten. Go' Energi vurderer, at det kan nedsætte elforbruget til servere og diske med 20-35 %.
  • Strømstyring af computere.
  • Strømstyring til servere, der nedlukkes automatisk og startes, når der er brug for det.

Siden er opdateret 13.05.2011