Økonomien i energibesparelser

Store gevinster – små investeringer
Nogle energibesparelser kan realiseres med ingen eller meget små investeringer. Det gælder f.eks. ved adfærds- og driftsændringer.
> Case om ventilationsanlæg

Større, energibesparende tiltag kræver større investeringer, men giver også større og vedvarende besparelser. Det gælder f.eks. it, belysning og energirigtigt nybyggeri eller renoveringer. For at vurdere, hvilke initiativer der skal sættes i gang, må man kigge på tilbagebetalingstiden på konkrete projekter.

Man kan også få inspiration og viden fra nogle af de steder, der allerede er gennemført energispareprojekter:

> Case om belysning
> Case om it
> Case om energirigtigt byggeri
> Case om energirenoveringer

Se på totalomkostninger
I forhold til energieffektiviseringer er det meget vigtigt at se på totalomkostninger – dvs. den samlede pris på anskaffelse, årligt elforbrug og forbrug i hele produktets levetid. Det gælder uanset, om det handler om energirenoveringer, it-udstyr, indkøb eller belysningsprojekter.

Kortsigtet fokus på indkøbspris og her og nu-besparelser koster det offentlige mange mio. kr. hvert år. De løsninger, der i første omgang ser billigst ud, kan blive de dyreste i længden på grund af et stort energiforbrug.

Go' Energi har forskellige værktøjer, der sætter fokus på de totale omkostninger i indkøb og udbud. F.eks. Totalprisberegneren, der udregner produkters samlede pris ved at se på både anskaffelsespris, energiforbrug om året og energiforbrug i hele levetiden.

Vi anbefaler, at det offentlige stiller krav om at vurdere totalomkostningerne ved indkøb i indkøbs- og udbudspolitikker. I Indkøbsvejledningen kan I finde anbefalinger til, hvilke krav I kan stille til energiforbruget.

Spar med energimærkede bygninger
Offentlige bygninger skal energimærkes mindst hvert 5. år, og energimærket indeholder forslag til energiforbedringer i bygningerne.

Kommuner og regioner har en frivillig aftale med regeringen om at gennemføre energiforbedringer, hvis de har en tilbagebetalingstid på 5 år eller mindre.

I staten er hvert ministerområde forpligtet til at reducere sit energiforbrug med 10 % i 2011 i forhold til 2006.

Lån uden for lånerammer i kommuner og regioner
Kommuner og regioner har som regel faste lånerammer. Men når der er tale om lån til energibesparelser, kan lånet optages uden for de normale lånerammer. Det har den fordel, at kommuner og regioner ikke behøver at skære ned på deres øvrige aktiviteter for at investere i energibesparelser.

For at låne til energibesparelser kræver det, at det energibesparende tiltag er anbefalet i et energimærke eller en tilsvarende energigennemgang.

Få tilskud til energibesparelser
De danske energiselskaber er forpligtet til at reducere slutbrugernes energiforbrug i henhold til aftale med Energistyrelsen. De skal derfor rapportere realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Som et led i dette har de midler til rådighed, som kan bruges til rådgivning og til at yde tilskud til investeringer i energibesparende tiltag i institutioner, kontorer og virksomheder m.m.

Hvis I vil sælge ejerskabet over jeres besparelser til et energiselskab, skal I lave en skriftlig aftale om salget, inden energispareprojektet gennemføres. Og besparelserne skal dokumenteres. Selvom I sælger ejerskabet til energibesparelserne, får I stadig selv de penge, der spares på energiregningen.

Der er flere modeller, der kan supplere et centralt styret arbejde med energibesparelser:

• Incitamentmodel, der belønner decentrale besparelser
• Forpligtende aftaler om energibesparelser
• Aftale med ESCO-firma, der finder og gennemfører energibesparelser med garanti

Incitamentmodel motiverer decentralt
Det vil typisk styrke motivationen til at spare på energien at arbejde med en økonomisk model, der indeholder en gulerod for de offentlige institutioner decentralt.

Ca. 60 % af de danske kommuner arbejder med en incitamentmodel, der giver de enkelte institutioner del i de penge, der bliver sparet. Modellen er med til at give medarbejderne ejerskab og motivation til at spare på energien.

Incitamentmodellen kan bygges op på flere forskellige måder.

Det mest almindelige er at dele pengene mellem institutionen og en central energipulje, som institutionerne kan søge midler fra til nye energispareprojekter. Denne model giver mulighed for at prioritere og følge op på de energisparetiltag, institutionerne sætter i gang og samtidig motivere medarbejderne til energibesparelser.

Forpligtende aftaler om energibesparelser
Eksempler på forpligtende aftaler:

• Klimakommune
  En række kommuner har lavet aftaler med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommuner. De har alle forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning med 2-4 % pr. år.
• Kurveknækker
  En lang række offentlige og private virksomheder har underskrevet en kurveknækkeraftaler med Go' Energi. De har typisk forpligtet sig til at reducere deres elforbrug med 3-15 % i løbet af 3 år.
  > Se oversigt over alle kurveknækkeraftaler

Aftale med ESCO-firma - besparelser med garanti
Et ESCO-firma er et ’Energy Service Company’, dvs. et energitjenesteselskab. De hjælper med at afdække potentialet for besparelser i kommunens bygninger og med at få gennemført dem.

Styrken ved samarbejdet med ESCO-firmaer er, at de kan garantere besparelser. Hvis de forventede besparelser ikke opnås, dækker ESCO-firmaet forskellen. På den måde kan kommunen optage lån med sikkerhed for, at de kan betale afdragene uden ekstraudgifter.

> Læs mere om ESCO