Organisering af energibesparelser

Organiseringen af energispareindsatsen er helt afgørende. En korrekt organisering sikrer forankring og fokus - og dermed resultater.

Elementer i organiseringen
Systematisk arbejde med energibesparelser er et godt grundlag for at gennemføre besparelser og få prioriteret de områder, der giver det største resultat.

Den systematiske indsats bør indeholde:

  • Indsamling af data om energiforbrug
  • Kortlægning af energiforbruget for at kunne udvælge indsatsområder
  • Kortlægning af igangværende aktiviteter
  • Kortlægning af organisation, rolle- og ansvarsfordeling
  • Energisparemål og -handlingsplan
  • Gennemførelse af planens elementer (f.eks. energibevidst drift, projektering og indkøb)
  • Løbende revision af mål og handlingsplan (f.eks. en årlig cyklus)

Kortlægning
For at kunne gennemføre energibesparelser skal I have kortlagt den nuværende situation. I kan overveje følgende spørgsmål:

  • Hvad er jeres nuværende energiforbrug?
  • Hvor langt er I kommet med energibesparelser i forvejen?
  • Hvilken bygningsmasse råder I over? Ejer eller lejer i bygningerne?
  • Hvilke politikker har I om indkøb?
  • Hvilke ressourcer findes der blandt jeres personale, med fokus på energispareteamet (viden, tid, overskud, idérigdom)? Overvej evt., om der er behov for efteruddannelse.

Forankring på tværs
Projektet skal forankres, hvor der er beslutningskraft.  Derfor er det en god idé at nedsætte et tværgående ”energispareteam” med:

  • Projektleder (f.eks. den energiansvarlige)
  • Repræsentant fra økonomiafdelingen
  • Repræsentant fra den tekniske afdeling
  • Repræsentant fra indkøbsafdelingen
  • Repræsentant fra drifts- og vedligeholdelsesafdelingen

Det er vigtigt at afklare, hvilken rolle ledelsen skal spille. I nogle tilfælde sidder der repræsentanter fra ledelsen med i projektteamet. Andre vælger, at ledelsen holder en tæt kontakt til arbejdet via projektlederen.

Målsætninger
Når I skal definere jeres mål, skal I bl.a. stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke penge/mandetimer vil I bruge?
  • Hvor mange % vil I spare?
  • Hvor lang tid vil I bruge på at nå jeres mål?
  • Hvad er realistisk? Se bl.a. på Se Elforbrug for inspiration. Her kan I se, hvor meget strøm lignende kommuner eller institutioner bruger.

Certificeret energiledelse
Systematisk arbejde med energibesparelser behøver ikke at være lig med certificeret energiledelse. I vælger selv, hvor formelle I vil være, hvor grundigt I vil gå til værks, hvor mange ressourcer I vil sætte af, og hvilke områder I vil fokusere på.

Hvis I ønsker en certificering af jeres energiledelsessystem kræver det, at I opfylder alle de krav og kriterier, der er beskrevet i EN 16001, som er den europæiske standard for energiledelse.

Der indgår også elementer af energiledelse i miljøledelsesstandarderne ISO14001 og EU’s EMAS-registrering (Eco-Management and Audit Scheme).

Som tommelfingerregel siger man dog, at virksomheder med årlige energiomkostninger på 300-400.000 kr. eller derunder bør lægge ud med et uformelt system. På den måde kan man høste de første erfaringer og besparelser uden for store omkostninger.

Afrapportering
Afrapportering er vigtig, både i intern og ekstern forstand. Internt for at holde jer selv op på mål og resultater, så der er mulighed for at justere strategien løbende. Eksternt for at vise interessenter, hvad I gør på energiområdet. Måske giver det mening at udarbejde både en intern og en ekstern version.

Hvis energiledelsen er sat i system eller følger en standard, kræver det også, at I afrapporterer indsatsen. Spørg jer selv:

  • Hvordan vil I kommunikere/afrapportere jeres mål og resultater?
  • Skal afrapporteringen følge det økonomiske regnskab?
  • Er der krav fra f.eks. standarder til afrapporteringen?

Siden er opdateret 07.03.2011