Vi vil knække energikurven
Go’ Energi arbejder for at knække kurven for energiforbrug i Danmark. Vi vil gøre det nemmere at bruge energien effektivt, så I både sparer penge og får bedre komfort.
Vi knækker kurven
Både el- og varmeforbruget i det offentlige er steget over det sidste årti, men mange i det offentlige arbejder for at vende udviklingen. Og det er ved at lykkes at knække energiforbrugskurven.
Vi hjælper arbejdet på vej med vores kurveknækkeraftaler, som hjælper processen med at effektivisere energiforbruget i gang. Vi understøtter arbejdet med et netværk, coaching og værktøjer, der gør det muligt at skabe de bedste energieffektive løsninger, der både er rentable og giver god komfort.
Kurveknækkere viser vejen
Arbejdet med kurveknækkerne har allerede vist, at elforbruget kan nedbringes. I 2009 sparede de 131 offentlige institutioner med en kurveknækkeraftale tilsammen 9.300 MWh eller 14 mio. kr. på elregningen – svarende til 2,8 %.
Meget varme at spare
Varmebesparelser i det offentlige er et nyt og højt prioriteret område i Go’ Energi. Varmeforbruget i sektoren er på ca. 5 mia. kWh om året, hvilket svarer til ca. 3 mia. kr. (med en pris på 60 øre pr. kWh) og udgør ca. 50 % af det samlede offentlige energiforbrug . Mindst 1/3 kan spares væk, uden at det koster noget i den sidste ende, fordi der er tale om rentable løsninger. De besparelser vil vi hjælpe kurveknækkerne med at gennemføre.
Siden er opdateret 12.05.2011
Læs mere
Artikler
Publikationer
- Eksempel på kurveknækkeraftale mål
- Eksempel på kurveknækkeraftale Energiledelse
- Viden om kurveknækkeraftalen

