Sådan kommer I på Se Elforbrug

Go' Energis Se Elforbrug er et effektivt værktøj til at følge og analysere elforbruget for offentlige institutioner og private virksomheder. Se elforbrug kan spare mange penge på elregningen.

Elforbruget over 100.000 kWh om året
Hvis elforbruget er over 100.000 kWh om året for en elmåler, bliver forbruget løbende registreret af elhandelsselskabet. Med jeres tilladelse bliver elmålerdata gratis overført fra elhandelsselskabet til Se Elforbrug.

I tilmelder jer ved at udfylde de 2 følgende skemaer:

  • Udfyld og underskriv denne samtykkeerklæring, og send den med post til Go' Energi. Så giver I tilladelse til at få overført elmålerdata fra elhandelsselskabet til Se Elforbrug.  
  • Udfyld derefter dette tilmeldingsskema online for hver elmåler, der skal på Se Elforbrug. Det er tilmeldingen til os med oplysninger om stedet, elmåleren mv. Skemaet skal sendes elektronisk.

Det er vigtigt, at I udfylder både samtykkeerklæringen og det elektroniske tilmeldingsskema for hver elmåler, der skal med . Vi kan ikke starte registreringen, før dette er gjort.

Elforbrug under 100.000 kWh om året
Hvis der på arbejdspladsen sker en automatisk registrering af elforbruget på anden måde, for eksempel med et CTS-anlæg eller andre fjernaflæsningssystemer, kan disse data også overføres til Se Elforbrug.

For andre arbejdspladser er det nødvendigt at anskaffe et fjernaflæsningssystem, der kan kommunikere med hjemmesiden. Der findes flere udbydere på markedet med priser fra ca. 5.000 kr. Det er også oplagt for dem, der ønsker ekstra målinger f.eks. til at registrere elforbruget til ventilation, køling, it eller lign.

startseelforbrug.gif

Siden er opdateret 07.03.2011