Forvaltningens Værktøjskasse
Forvaltningens Værktøjskasse til elbesparelser henvender sig til ansatte i Skole-, Teknik- og Økonomiforvaltningen, der arbejder med elbesparende tiltag på skoleområdet. Værktøjskassen indeholder både råd og vejledninger, samt introduktioner til online værktøjer og elektroniske beregnere, som du finder links til her på siden.
Værktøjskassen, drejebog, links til onlineværktøjer og beregnere:
- Forvaltningens Værktøjskasse (pdf)
- Drejebog over processen (pdf)
- Pejlemærkeberegner til besparelsespotentiale (xls)
- Pejlemærker
- Beregner til skoler
- Indretningsvejledning
Begynd med Drejebogen
Drejebogen er en praktisk trin-for-trin guide med forslag til proces, projektorganisation og anvendelse af Skolekampagnens værktøjer, når kommunen vil i gang med at arbejde for energibesparelser på skolerne.
Drejebogen kan bruges af både den projektansvarlige og andre involverede i processen, fra planlægningsfasen og til projekterne skal gennemføres på de enkelte skoler.
Drejebogen er inddelt i 6 afsnit med henvisninger til eksempler i Forvaltningens Værktøjskasse samt tips til at lette processen. Guiden vil ofte være et naturligt omdrejningspunkt for samarbejdsmøderne under processen med at iværksætte de energibesparende tiltag.
> Drejebogen kan hentes her (pdf)
Få arrangeret et opstartsmøde
Go' Energi tilbyder at afholde et opstartsmøde, hvor kommunen bliver introduceret til kampagnepakken, besparelsespotentialet udregnes, og kommunen får vejledning i, hvordan processen bedst sættes i gang. Mange aktører i kommunen skal tages med på råd, derfor foreslår vi, at følgende aktører deltager på mødet:
- Skolechef eller skoledirektør
- Energiansvarlig
- Evt. repræsentant fra økonomiforvaltningen
- Evt. agenda 21 medarbejder
Kontakt Kundecentret på tlf.: 70 26 90 09 for at høre nærmere.
Siden er opdateret 26.05.2011

