Annoncering af indkøb af elmålere (SparOmetre) til Center for Energibesparelser
I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. Tilbudsloven §§ 15 a – 15 d, annonceres følgende:
Center for Energibesparelser ønsker tilbud på elmålere (SparOmetre – registeret varemærke).
Center for Energibesparelser forventer at købe ca. 3000 stk. ved aftaleindgåelse og ønsker at have mulighed for efterfølgende at købe yderligere SparOmetre i en 4-årig periode, såfremt der er behov herfor.
1. Beskrivelse af det annoncerede
Et SparOmeter er en elmåler, der skal kunne måle elforbrug og elomkostninger for elektri-ske apparater. Den skal kunne bruges, både når apparatet er tændt, og når det står på standby.
Tekniske krav til SparOmeteret:
- Spænding 230 V 50 Hz +/- 10 %
- Max. belastning 2300 Watt
- Klasse: 2
- Arbejdstemperatur: +10 til +45 grader celsius
Tekniske krav til måling og visning:
- Effektmåleren skal kunne aflæses og benyttes i området 0,2-2300 Watt med mindst 2 betydende cifre
- Energimåleren skal kunne aflæses og benyttes i området 0,000-99,99 kWh med mindst 4 betydende cifre
- Nøjagtigheden ved effektmålingen: -/+ 5 % (aflæst værdi): +/- 0,1 Watt
- Nøjagtigheden ved energimålingen: -/+ 5 % (aflæst værdi): +/- 0,001 kWh
- Måling og visning af strøm (ampere)
- Måling og visning af spænding (volt)
- Visning af højeste og laveste målte effekt over tid
- Tilsluttet tid siden start eller fra reset
- SparOmeteret skal kunne måle forbruget over tid (f.eks. et døgn) i kWh
- SparOmeteret skal kunne omregne kWh-forbruget til kr. pr. år
- Det skal være muligt at indstille kWh-prisen
Øvrige krav til udformning:
SparOmeteret skal leveres i en passende emballage og der skal følge en vejledning med, som svarer til indholdet i den eksisterende vejledning.
Elmåleren skal have påtrykt varemærket ”SparOmeter”, som udleveres af Center for Energibesparelser. Center for Energibesparelsers logo skal ikke benyttes.
1.1 Tilbuddets indhold
1.1.1 Økonomi
Tilbuddet skal indeholde stk. pris eksklusiv moms ved henholdsvis 2.500 stk., 3.000 stk. og 3.500 stk.
Derudover skal tilbuddet indeholde stk.pris ved efterfølgende bestilling jf. indledning. Så-fremt priserne reguleres over en 4-årig periode efter aftaleindgåelse skal det beskrives hvornår og hvordan.
1.1.2 Leveringstid
Tilbuddet skal indeholde oplysning om forventet leveringstid fra ordreafgivelse samt forventet leveringstid ved bestilling af yderligere SparOmetre.
1.2. Øvrige betingelser for deltagelse
Tilbudsgiver skal, sammen med tilbuddet, fremsende følgende:
- Udfyldt og underskrevet tro- og loveerklæring vedrørende gæld til det offentlige. Tro og love erklæring er vedlagt som bilag 2
- Nøgletal for de seneste to år, herunder som minimum samlet omsæt-ning, resultat, egenkapital og gæld i alt
- Referenceliste for det seneste år med angivelse af lignende eller tilsva-rende produkter/ydelser
- Virksomhedspræsentation, herunder oplysning om selskabsform, ejer-forhold samt antal ansatte
- 2 eksemplarer af den tilbudte elmåler med henblik på afprøvning af overholdelse af krav beskrevet under 1. Beskrivelse af det annoncerede.
2. Tildeling af ordre
Kriteriet for tildeling af ordre er:
- Det mest fordelagtige bud ud fra følgende kriterier:
- Økonomi jf. pkt. 1.1.1.
- Leveringstid jf. pkt. 1.1.2.
Kriterierne er opstillet i prioriteret rækkefølge.
3. Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål kan stilles til Birgitte Brange på e-mail bbr@sparenergi.dk eller på telefon 33 95 58 11.
Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på Center for Energibesparelsers hjemmeside i anonymiseret form, i takt med, at de besvares.
4. Aflevering af tilbud
Tilbud afleveres senest mandag den 17. maj 2010 kl. 12 på følgende adresse:
Center for Energibesparelser
DannAmaliegade 44, 1. sal, bygning B
1256 København K
Att.: Birgitte Brange
Mærket: Vareindkøb SparOmeter
Tilbuddet afleveres i 2 eksemplarer i papirform og 1 eksemplar elektronisk (cd-rom, usb-nøgle eller pr. e-mail på bbr@sparenergi.dk.)
Bilag 1: Center for Energibesparelsers standardaftale for varekøb
Bilag 2: Tro og love erklæring
Siden er opdateret 01.11.2010
Nyheder
- Vejledning viser vej til besparelser 31.01.2012
- Skru ned, når du vasker tøj 23.01.2012
- Forny din bolig med Håndværkerlisten 20.01.2012

