Systemløsning til kampagneplatform

Genannoncering af systemløsning til kampagneplatform for Center for Energibesparelser.

1. BESKRIVELSE AF OPGAVEN

1.1 Opgavebeskrivelse
Opgavebeskrivelsen er vedlagt nærværende annoncering som bilag 1. Tilbudsgiver skal levere beskrivelse af den tilbudte systemløsning til kampagneplatform, som besvarelse af Center for Energibesparelsers opgavebeskrivelse, jf. bilag 1.

1.2 Tidsplan
Tilbudsgiver skal anføre forslag til tids- og faseplan for foranalyse og implementering af systemløsning til kampagneplatformen.

1.3 Organisation
Tilbudsgiver bedes kort beskrive den tilbudte organisation.

2. VEDERLAG

Tilbudsgiver skal anføre timepriser fordelt på følgende områder, idet der til brug for tilbudsevalueringen er angivet et forventet timeforbrug i parentes:

2.1.1 Foranalyse (70 timer). Der skal afgives en fast pris pr. time for foranalysen.
2.1.2 Implementering (270 timer). Der skal afgives fast pris pr. time for implementering.

Tilbudsgiver skal anføre en fast pris på følgende:
2.1.3 Licens i to år. Der skal afgives en fast pris for licensen i en periode på 2 år.
2.1.4 Option på hosting af systemet. Der skal afgives en fast pris på hosting af systemet til kampagneplatformen i 2 år.

3. LEVERINGSSIKKERHED

Tilbudsgiver bedes fremsende tilbudsgivers egne leveringsbetingelser. Uanset de fremsendte leveringsbetingelser skal følgende gælde i kontrakten mellem parterne:

Punkt 1 og punkt 2 vedrørende beskrivelse af opgaven, tids- og faseplan, organisation og vederlag skal være gældende uanset eventuelle modstridende vilkår i tilbudsgivers tilbud/leveringsbetingelser.

Forudbetaling kan altid kun ske mod uigenkaldelig anfordringsgaranti fra pengeinstitut.

Faktura skal fremsendes elektronisk i henhold til ordregivers til enhver tid gældende procedure herom.

Kontrakten skal være underlagt dansk ret og eventuelle tvister, der ikke kan løses mindeligt, skal afgøres af de danske domstole.

4. KONTAKTOPLYSNINGER

Kammeradvokaten
Att.: Advokatfuldmægtig Astrid Malki Jepsen
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
Tlf.: +45 72 30 72 08
e-mail: amj@kammeradvokaten.dk

5. FRIST FOR MODTAGELSE AF TILBUD

Der er frist for modtagelse af tilbud tirsdag den 30. november 2010, kl. 12.00.

6. FORHANDLING

Center for Energibesparelser har mulighed for at indlede en kort forhandling med tilbudsgiverne med henblik på tilretning af uoverensstemmelser, ukonditionsmæssigheder og mangler i tilbud.

7. ADRESSE HVOR TILBUD SKAL SENDES

Tilbud skal sendes til kontaktperson oplyst under punkt 3. Tilbud ses gerne indsendt i tre papireksemplarer og et elektronisk eksemplar, f.eks. på USB-nøgle eller andet gængs bæremedie.

8. KRITERIER FOR TILDELING AF KONTRAKT

Kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige tilbud vurderet på grundlag af følgende tre underkriterier: 

  1. Kvalitet, herunder Organisation (Vægt: 40 %)
  2. Vederlag (Vægt: 30 %)
  3. Leveringssikkerhed (Vægt: 30 %)

Med henblik på at vurdere de indkomne tilbud, anmodes tilbudsgiver om at fremsende kort forslag til løsningsbeskrivelse som svar på Center for Energibesparelsers opgavebeskrivelse anført under punkt 1. Ved vurderingen lægges der vægt på CFEs ønske om at højne effektmåling af online services og -kampagner, og i muligheden for i højere grad at udnytte denne viden til at forbedre online oplevelsen og den personlige dialog med brugerne. Der lægges desuden vægt på i hvilket omfang produktet er skalerbart og i hvilket omfang det er muligt, hurtigt at komme i gang med større og mindre kampagner.

I relation til beskrivelse af tilbudsgivers organisation, lægger CFE vægt på at organisationen har kapacitet til selvstændigt at gennemføre opgaven også i spidsbelastningssituationer samt ved evt. sygdom hos tilbudsgiver.

Som anført i pkt. 3 bedes tilbudsgiver fremsende leveringsbetingelser for løsningen med henblik på vurdering af "leveringssikkerhed", idet der lægges vægt på karakteren af ordregivers retsstilling i henhold til de fremsendte kontraktvilkår.

I relation til pkt. 2 om vederlag, der samlet set vægter 30 %, fordeles vægtningen således, at der beregnes en samlet pris til brug for tilbudsevalueringen ved at gange timeprisen for hhv. foranalyse samt implementering med den dertil tilbudte pris pr. time, jf. pkt. 2.1.1 og pkt. 2.1.2. Hertil lægges prisen for licens i en periode på 2 år, jf. pkt. 2.1.3. Ydermere tillægges 50 % af prisen for optionen på hosting af systemet, jf. pkt. 2.1.4. Prisen kan være negativ, såfremt hosting af systemet måtte medføre en rabat på licensen.

De skønnede timer for arbejdet med foranalysen og implementering er alene CFE's skøn over den tid, der skal anvendes til udarbejdelsen af løsningen. CFE er således ikke forpligtet til at aftage det skønnede antal timer, såfremt løsningen kan laves hurtigere.

9. TRO- OG LOVEERKLÆRING OM UBETALT, FORFALDEN GÆLD TIL DET OFFENTLIGE

Tilbudsgiver skal samtidig med afgivelsen af sit tilbud vedlægge underskrevet erklæring på tro og love om, hvorvidt tilbudsgiveren har ubetalt forfalden gæld til det offentlige.
Udkast til tro- og loveerklæring til det offentlige følger nedenfor:

> Annonceringsskrivelse, inklusiv tro og loveerklæring

> Opgavebeskrivelse

Siden er opdateret 03.03.2011