ARKIV - Beskrivelse af Elsparefondens virke

Download beskrivelsen (pdf)

Elsparefonden blev etableret i 1997 og har til formål at fremme elbesparelser i husholdningerne og det offentlige. Rammerne for fondens virke er reguleret via lov om Elsparefonden og energiafgiftsloven. Elsparefondens økonomi kan deles op i 2 dele:

• En formålsbestemt elafgift – energisparebidrag på 0,6/kWh, der pålægges husholdningerne og det offentlige, med et samlet årligt provenu på knap 90 mio. kr.
• Et bevillingssystem, hvor fonden anvender de opkrævede midler til at fremme konkrete elspareinitiativer, prioriteret "ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn”.

Af lovbemærkningerne fremgår indirekte, at fondens selektive brug af de opkrævede midler forventes at give en energispareeffekt, der er betydeligt større end effekten af selve energisparebidraget.

Elsparefondens rammer
Elsparefonden ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren. Bestyrelsen har i overensstemmelse med loven etableret et eget sekretariat. Lov om Elsparefonden giver bestyrelsen vide ramme til at vælge virkemidler – tilskud, kampagner, informationsaktiviteter m.v.

Der er ikke opstillet faste krav til besparelseseffekten af fondens virke, og fonden kan vælge at gennemføre besparelsestiltag, uanset at disse kan være vanskelige at evaluere. Omvendt skal fonden evalueres for at vurdere dens samlede indsats.

Elsparefondens rammer adskiller sig på centrale punkter fra netselskabernes (el, gas og fjervarme). Hvert netselskab har, i medfør af 10. juni-aftalen, fået tildelt et konkret årligt energisparekrav ledsaget af faste opgørelsesmetoder. Selskaberne har således et direkte økonomisk incitament til at få bogført og godkendt mest mulige besparelser, sådan at udgifterne hertil kan begrænses mest muligt.

Elsparefondens regulering skal ses i sammenhæng med, at fonden ikke kan trække midler ud til andre formål. Fonden har, til forskel fra netselskaberne, intet økonomisk incitament af, at spareffekten vurderes højt.

Forventninger til Elsparefonden
Ved etableringen af Elsparefonden blev der lagt vægt på, at fonden skulle udvikle og afprøve nye virkemidler, herunder:

• tilskudskoncepter (f.eks. til skift fra elvarme), der kunne skabe store markedsændringer og samtidig begrænse tilskuddenes uheldige virkning på prisdannelsen
• fremme billiggørelse af energieffektivt udstyr via kampagner, markedsgennemsigtighed og øget konkurrence
• bearbejde ikke-økonomiske barrierer i markedet, der reelt begrænser udbredelsen af energieffektivt udstyr – manglende viden og rådgivning, tvivl om kvalitet osv.

Elsparefondens strategi
Elsparefondens strategi er at påvirke såvel udbudssiden som forbrugerne. Det er forbrugerne, der vælger produkter, men producenter og detailhandel, der fastlægger valgmuligheder og prissætning.

Detailhandlen har en meget stor indflydelse på forbrugernes valg, fordi de er i direkte kontakt med kunderne i selve købssituationen. Elsparefondens tætte samarbejde med udbudssiden skal dels sikre saglig information til kunden og dels spare fonden for udgifter til energispareaktører lokalt. Fonden yder ikke selv personlig rådgivning, men søger netop at aktivere de aktører, som møder kunderne som led i deres egne kommercielle aktiviteter. Af samme grund har fonden ikke etableret et ”regionalt elsparekorps”, der skal rådgive forbrugerne og det offentlige.

Elsparefondens push pull-strategi tager afsæt i, at udbudssiden – eller dele heraf – har et direkte økonomisk incitament til at bevæge udbuddet i retning af mere energieffektive produkter.

Aktivering af markedet
Hvor de traditionelle virkemidler fokuserer på at forbyde eller forringe økonomien i de dårligste apparater, arbejder fonden primært med at fremme udviklingen i markedets fortrop – det mest effektive udstyr. Strategien er, at disse produkter i løbet af nogle år vil blive markedsdominerende og fortrænge de energimæssigt set mere ringe produkter.

Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger. Strategien er illustreret i nedenstående figur.

Denne markedspåvirkning sker bl.a. ved at hjælpe frontløberne og bruge pejlemærker, frivillige aftaler m.m.

Denne strategi er modsat de traditionelle virkemidler som lovgivning, forbud mm.

Hvor afgifter, forbud og information er de traditionelle virkemidler til at holde de ringeste produkter ude af markedet, er virkemidlerne til at stimulere de bedste produkter ifølge Elsparefonden nogle helt andre. Virksomhedernes begrundelser for at gå foran er bl.a. ønsket om at signalere ansvarlighed og grønt image, være first mover eller blot stjæle markedsandele fra andre udbydere. Fondens kampagneaktiviteter søger at tilgodese disse ønsker, samtidig med at forbrugerne får saglig og ikke-kommerciel information.

Elsparefonden adskiller sig fra stort set alle tilsvarende institutioner i andre lande ved at arbejde med, og stille krav til, markedets aktører. I andre lande har man været tilbageholdende med at indgå direkte samarbejder med markedet endsige påvirke dette og har fokuseret på forbrugerinformation og rådgivning.

I Elsparefondens strategi lægges der stor vægt på valg at virkemidler og elbesparelser. Generelt søger fonden at opnå paradigmeskift og varige ændringer i markedet og i forbrugernes adfærd. Fonden er tilsvarende tilbageholdende med at yde tilskud, herunder især stående tilskudsordninger. Disse kan hæmme den naturlige prisudvikling og signalere, at økonomien ikke er i orden. Endelig er det afgørende at prioritere tiltag og produkter, som giver forbrugerne gode erfaringer og skaber grobund for fremtidige tiltag.

Elsparefonden har ingen tvangsmidler og kan kun appellere til forbrugerne, det offentlige og markedets aktører. Af samme grund er forbrugernes og udbudssidens kendskab og tillid til Elsparefonden helt afgørende. En høj kendskabs- og imagekapital er en nødvendighed, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at fonden kan få succes i sine bestræbelser på at påvirke udbudssiden og forbrugerne i en miljømæssig retning.

Købssituation og drift for hhv. husholdningerne og det offentlige
4 eksempler på virkemidler

• Elvarmekonvertering
  Elsparefondens tilskud til forbrugere, der skiftede fra elvarme til fjernvarme, var udformet under krav om,
  - at tilskuddet til forbrugeren fuldt ud skulle komme forbrugeren til gode og ikke blive spist op af stigende priser til håndværkere og materialer m.m.
  - at tilskudsstørrelsen blev holdt nede.
  
  Disse 2 hensyn blev tilgodeset ved, at tilskuddet til forbrugeren blev gjort betinget af, at de 2 markedsaktører, der havde en direkte fordel af skiftet, skulle yde forbrugeren en rabat. Det drejer sig om fjernvarmeværket, der får en ny marginal kunde, og det lokale vvs-firma der ville opleve en kraftig tilgang af nye kunder.
  
  Elsparefonden lod via ”auktion” fjernvarmeværkerne konkurrere om, hvor fondens tilskudsordning skulle gennemføres. Værker med de laveste tilslutningsafgifter blev valgt. Dernæst blev der udbudt fastprisaftaler for vvs-ydelser i de valgte fjernvarmeområder.
  
  Resultatet af konceptet blev, jf. Carl Bros evaluering, at tilslutningsafgifterne i gennemsnit faldt med 15.000 kr., mens prisen på vvs-installation faldt med i snit 10.000 kr. pr. kunde. For de pågældende virksomheder blev omsætningen flerdoblet som følge af kampagnerne.
  
  På denne baggrund kunne fonden fatssætte tilskuddet til i gennemsnit 15.000 kr., en halvering i forhold til en tidligere statslig tilskudsordning.
  
  Samlet fik forbrugerne således en økonomisk besparelse, der var næsten 3 gange større end fondens tilskud, på i gennemsnit 15.000 kr. Forbrugerne blev motiveret til at gennemføre en for dem god økonomisk investering.
• Kampagne for hårde hvidevarer
  I 1998 forberedte den nyetablerede Elsparefond og en række elselskaber (Sjællandssamarbejdet og Eltra) en fælles kampagne for hårde hvidevarer. Fokus var rettet mod de mest energieffektive produkter – energimærke A – og mod et ønske om at reducere de ret høje priser på de mest effektive skabe. På dette tidspunkt var markedsandelen for A-mærkede hvidevarer knap 10 %.
  
  For at sætte fokus på A-produkter blev der iværksat en kickstart-kampagne i medierne med et tilskud fra fonden på 500 kr. i en kort periode (13 uger). For at fremme en priskonkurrence på A-skabe blev der til kampagnen lanceret en af de første prisportaler – www.hvidevarepriser.dk.
  
  Elsparefonden kom desværre til at stå alene med kampagnen og hjemmesiden, idet elselskaberne forlod samarbejdet. Begrundelsen var, at markedet for A-produkter var for lille, fordi elselskaberne ikke ønskede at være i konflikt med detailhandlen. På dette tidspunkt var detailhandlen utilfreds med fondens ønske om at skabe gennemsigtighed i markedet og prispres.
  
  
  I løbet af nogle år blev A-mærkede hvidevarer markedsdominerende, og prisforskellen til B nærmest elimineret. I 2004 blev der gennemført korte tilskudskampagner, hvor man anbefalede forbrugerne at købe A+ og A++ hvidevarer. I 2007 var 95 % af det danske hvidevaresalg A, A+ eller A++, hvor A+ står for hele 40 %, og A+ forventes at være dominerende i løbet af få år.
  
  I nedenstående figur ses det salgsvægtede energiforbrug i hårde hvidevarer i perioden 1998-2007.
  
  
  
  Danmark er førende på dette område, og markedsaktiviteter har bl.a. påvirket salget i de nordiske lande. Sidstnævnte skyldes, at flere af de danske markedsaktører virker i hele norden og arbejder med stort set samme produkter i de enkelte lande.
• Frivillige aftaler og kampagner for cirkulationspumper
  Frem til 2004 dominerede cirkulationspumper med en energieffektivitet, der svarer til energimærke D. Firmaet Grundfos havde introduceret en C-mærket pumpe nogle år tidligere, men på trods aktiv markedsføring havde denne pumpe kun opnået en markedsandel på 20 %.
  
  I 2004 indgik Elsparefonden en frivillig aftale med pumpeproducenterne, grossisterne og vvs-installatørerne om en 3-årig kampagne, der skulle hæve markedsandelen for energisparepumper (C eller bedre) fra 20 til 75 %.
  
  Elsparefonden gav intet tilskud, men gik som ikke-kommerciel aktør ud og formidlede budskabet om, at de nye pumper kun brugte halvt så meget strøm. Denne informationsindsats blev suppleret med direkte markedsføring over for vvs’erne og pristilbud fra producenter og grossister. Efter godt 2 år var målsætningen opnået, og markedsandelen er i dag over 95 %.
  
  I 2006 blev der indgået en ny aftale, denne gang om A-pumper, der i mellemtiden var udviklet. En A-pumpe bruger kun 1/6 i strøm sammenlignet med D-pumpen, der dominerede markedet frem til 2004.
  
  Kampagneindholdet var det samme som ved den første kampagne. Medio 2008 er markedsandelen for A-pumper oppe på ca. 50 %. Dette skal sammenlignes med at A-andelen i Europa i 2007 var på knapt 7 %. Danmark er således markant foran de øvrige lande i Europa, og de danske kampagneaktiviteter har ifølge pumpebranchen påvirket udbredelsen af A-pumper i andre lande. Grundfos har i år meddelt, at firmaet, som følge af de gode resultater i de gennemførte kampagner, alene vil markedsføre A-mærkede regulerbare cirkulationspumper i Danmark og det øvrige Europa.
  
  Effekten heraf er, at A-pumper vil være helt dominerede på det danske marked samtidig med, at de vil vinde frem i det øvrige Europa.
  
  I nedenstående figur ses det salgsvægtede energiforbrug for cirkulationspumper i perioden 1998-2007.
  
  
• Kurveknækkeraftaler
  Elsparefonden udviklede primo 2007 en ny type forpligtende samarbejdsaftale, som tilbydes ministerier, styrelser, kommuner, regioner, institutioner og storforbrugere.
  
  Filosofien bag den forpligtende samarbejdsaftale er, at de enkelte ministerier, styrelser, kommuner og institutioner kan se en idé i at være blandt dem, der gør noget for klimaet m.m., herunder at arbejde for, at elforbrugskurven skal knække. Denne såkaldte ”kurveknækkeraftale” indeholder bl.a., at ministeriet/kommunen/institutionen indgår en reduktionsforpligtelse, og at dette synliggøres på Elsparefondens hjemmeside www.se-elforbrug.dk, så det er muligt at følge, om reduktionsmålene nås.
  
  Der er ved medio december 2008 indgået 95 kurveknækkeraftaler med reduktionsforpligtelser på mere end 30 GWh/år. Ud over ca. 33 kommuner og et antal ministerier har også en række større erhvervsvirksomheder indgået aftale med Elsparefonden om at reducere deres elforbrug. Det er således stor interesse for at samarbejde med Elsparefonden om at knække elforbruget.
  
  Elsparefonden udarbejder hvert kvartal en rapport over udviklingen i kurveknækkernes elforbrug. Den seneste opgørelse for 2008 viste et samlet fald på ca. 2,1 % for alle kurveknækkere i forhold til 2007. Til sammenligning kan nævnes, at alle øvrige institutioner og virksomheder på se-elforbrug (dvs. ekskl. kurveknækkere) har haft en lille stigning på ca. 0,3 %. Der er således et fald i elforbruget blandt kurveknækkerne mod en stigning hos de øvrige.
  
  Det er Elsparefondens mål, at der indgås flest mulige af sådanne kurveknækkeraftaler, idet den simple logik er, at hvis der er indgået aftaler nok, vil kurven knække.
  
  

Elsparefondens seneste tiltag
I 2007 besluttede Elsparefonden at samle sine aktiviteter i relation til husholdninger og det offentlige i 2 grupper.

Det første er købsanbefalinger af energieffektive produkter. Her etablerede Elsparefonden Elsparemærket, der i 2008 findes på et bredt udsnit af produkter. Mærket indikerer, at produktet tilhører ca. de 20 % bedste på markedet.

I relation til det offentlige er købsanbefalingerne samlet i en indkøbsvejledning, som i 2005 principielt blev ophøjet til krav for staten. Samtidig er vejledningen blevet de facto-krav i statens og kommunernes rammeaftaler.

Et meget stort antal firmaer har i det seneste år ønsket at indgå frivillige aftaler med fonden omkring Elsparemærket. For nogle aktører er der opstillet særlige mål om markedsandele for de ”grønne” produkter. F.eks. har nordens største it-grossist, Ementor ASA, der har en årlig omsætning på ca. 14 mia. kr., indgået en frivillig aftale, der pålægger Ementor ASA at flytte markedsandelen af ”grønne” produkter markant i de kommende år.

Den store og kraftigt voksende interesse for samarbejde med fonden skyldes i høj grad fondens store synlighed og de mange kampagner i medierne. En række kommercielle aktører ønsker at knytte sine aktiviteter til fonden. Set fra Elsparefondens side betyder dette, at fonden kan få en betydelig indsats fra udbudssiden for en meget beskeden ressourceindsats i fonden.

Den anden del i kommunikationen vedrører den daglige drift, behovet for at følge elforbruget og sætte sig et sparemål.

Elsparefonden har etableret en klub for husholdninger, der ønsker at få fortløbende vejledning om, hvordan de kan nedsætte deres elforbrug – Klub1000. I relation til det offentlige og erhvervslivet drejer det sig om kurveknækkeraftaler, beskrevet herover, og synliggørelse af elforbrug (www.se-elforbrug.dk).

For at skabe en samlet ramme for rådgivning omkring el, varme og indeklima i boligen har Elsparefonden lanceret konceptet Min E-Bolig – Det Intelligente Hjem.

Min E-Bolig er en fælles infrastruktur for energianalyser, målinger, styring og fleksibelt elforbrug.

Analyser og rådgivning omkring den enkelte boligs el- og varmebesparelser er ressourcekævende og er traditionelt blevet baseret på konsulentbesøg. Min E-Bolig er et koncept, hvor forbrugerne selv kan gennemføre analyser af eget energiudstyr såvel som energimålinger. I kraft af en standardiseret beskrivelse af bolig, udstyr og målinger kan brugeren vælge at kommunikere disse videre til rådgivere, tilbudsgivere osv.

Samtidig baner Min E-Bolig vej for overvågning og (fjern)styring af indeklima- og energisystemer. Min E-Bolig er en reaktion på en række projekter, der har tænkt meget snævert og etableret koncepter, der tager fat på delproblematikker, f.eks. kun elbesparelser, fleksibelt elforbrug osv.

Min E-Bolig lanceres på dansk og engelsk med henblik på udbredelse i en række andre lande. Helt centralt i konceptet er et tæt samarbejde med hhv. producenter af måle- og styreenheder og virksomheder, der har forretninger omkring boligerne (banker, forsikringer, ejendomsadministratorer, internet-udbydere m.fl.), der alle ønsker at få adgang til Min E-Boligs beskrivelse af boligen, herunder data fra offentlige registre, plantegning, fotos, energimærkningsrapporter m.v.

Samarbejde med energiselskaberne
Elsparefonden blev etableret som en direkte konsekvens af, at elselskaberne modsatte sig at medvirke til at fremme skift fra elvarme til fjernvarme og naturgas. På denne baggrund var samarbejdet med energiselskaberne i det første år beskeden. I forbindelse med Elsparefondens konverterings-kampagner var der en række eksempler på, at elselskaberne direkte modarbejdede kampagnerne og prøvede at så tvivl om den information, kunderne fik. Nogle steder blev der lavet direkte modkampagner, bl.a. med salg af luftvarmepumper op til kampagnestart.

Som allerede beskrevet lykkedes det ikke at lave en fælles kampagne for A-mærkede hårde hvidevarer i 1999. Senere er der dog opnået enighed om bl.a. krav til A-pærers kvalitet.

I praksis har samarbejdet dog været beskedent som følge af, at elselskaberne bruger langt hovedparten af deres midler lokalt og ikke i landsdækkende kampagner. 

Energiselskabernes krav om at aflevere dokumenterbare energibesparelser er i dag en væsentlig barriere for et samarbejde. Dette skyldes, at de skal vurderes ud fra nettoeffekten og i øvrigt dele denne med fonden, hvis der gennemføres kampagner. På områder, hvor der ikke gennemføres generelle kampagner, har netselskaberne ret til at indregne en bruttobesparelse, uanset om aktiviteten blot betyder, at produktet flytter fra en salgskanal til en anden.

Evalueringer af Elsparefonden
Der foreligger 2 typer af evalueringer af fonden: Evalueringer ud fra faktuelle data om salg af forskellige apparattyper og evalueringer, der fokuserer på forbrugernes og udbudssidens syn på Elsparefondens arbejde.

• Evalueringer ud fra salgstal
  Ud fra faktuelle data om ændringer i salg af f.eks. pumper, køleskabe osv. beregnes de sparede kWh. Det er statistiske opgørelser over salg af forskellige apparattyper, der er omregnet til elbesparelser. De salgstal er dermed ret præcise vurderinger af den faktiske elbesparelse.
  
  Rambøll gennemførte i 2004 en sådan evaluering af Elsparefondens samlede virke. For at sikre uafhængighed blev der nedsat et ekspertpanel bestående af 4 personer, der skulle sikre evalueringens faglighed og uafhængighed.
  
  Rambøll konkluderede, at Elsparefondens virke i deres 10. år ville være årsag til en årlig elbesparelse på 1.000 GWh. Særlig blev fremhævet, at forbrugerne havde fået en økonomisk gevinst, der var 10 gange større end det opkrævede provenu fra energisparebidraget. Læs mere om evalueringen: Evaluering af Elsparefonden, oktober 2004 , Bilag
• Evalueringer af Elsparefondens arbejde
  Den 2. type evaluering fokuserer på forbrugernes og udbudssidens syn på Elsparefondens kampagner og aftaler. Her ligger fokus på kendskab og tillid, da dette er helt afgørende for en aktør, der påvirker andre aktører uden tilskud og tvang.
  
  Der er gennemført en række evalueringer, der beskriver forbrugernes og udbudssidens syn på Elsparefonden. Fonden kan ikke tvinge elbesparelser igennem, men appellerer til markedsaktører via kampagner og arbejder på at fjerne en række ikke-økonomiske barrierer for energirigtig indkøb og adfærd.
  
  Evalueringer fra 2008 (Genius): Elsparefondens indsats over for private husholdninger, Evalueringsrapport af Elsparefondens Offentlig sektor kampagne  og Elsparefondens indsats på udbudssiden.

Der mangler en 3. type evaluering, som vurderer energispareeffekten af Elsparefondens generelle informations- og oplysningsaktiviteter, men hvor effektvurderingen ikke kan knyttes til specifikke salgsstatistikker, f.eks. ændret brugsadfærd. Ea Energianalyse (Eaea) er i 2008 sat til at evaluere den samlede energispareindsats på tværs af aktører. Elsparefonden har foreslået evalueringsfirmaet at fokusere særligt på denne type aktiviteter.

Download beskrivelsen (pdf)