ARKIV - Ros til Elsparefonden i energievaluering

God økonomi i elbesparelser
Elsparefondens arbejde med at fremme elbesparelser i Danmark er økonomisk sund forretning. Det koster nemlig mindre for samfundet at spare en kWh gennem Elsparefondens arbejde end at producere en kWh. Det er én af konklusionerne fra evalueringsrapporten, som klima- og energiminister Connie Hedegaard udsendte lige før jul 2008.

Rapporten konkluderer også, at Elsparefondens aktiviteter med fordel kan bredes ud til at dække alt energiforbrug i husholdninger og det offentlige og også til at dække andre sektorer.

Evalueringen af den samlede danske energispareindsats er udført af firmaet EA Energianalyse A/S.

De energieffektive apparater er blevet udbredt
Evalueringen er specielt positiv over for, at det lykkedes Elsparefonden at få de energieffektive energispare-cirkulationspumper udbredt. EA Energianalyse mener også, at Elsparefondens lister over energieffektive hvidevarer med priser og forhandlere gør det lettere for forbrugerne at købe energirigtigt.

Derudover kalder rapporten Elsparefondens arbejde med at ændre markedet for elapparater for ”hensigtsmæssigt”. Det er sket på en ny måde sammenlignet med fx elselskaberne, hvor Elsparefonden arbejder både med udbudssiden, som er producenter, forhandlere, installatører mv. og med efterspørgselssiden, som er forbrugerne.

Større effekt af samarbejde med producenter og forhandlere
Elsparefonden mener dog ikke, at den fulde effekt af det store arbejde som producenter og forhandlere mv. lægger i samarbejde med Elsparefonden, er regnet med.

Det er nemlig en vigtig del af Elsparefondens arbejde at samarbejde med producenter og forhandlere mv. om at få de energieffektive apparater frem i første række. Både i produktionen og i salgsleddet. Et eksempel er cirkulationspumperne, hvor fx den danske pumpeproducent Grundfos nu kun producerer A-mærkede pumper. Før Elsparefonden startede kampagnen for A-mærkede pumper var det kun omkring hver fjerde familie, der valgte de mest energieffektive pumper, hvor det nu er over halvdelen.

Elsparefonden arbejder på samme måde med markedets partnere om A-pærer, computere, professionelle hvidevarer og mange andre apparater, som giver permanente effekter for markedet. For eksempel er salget af de energieffektive køleskabe og frysere med A-mærket steget fra 10 % i 1998 til 95 % i 2007 som følge af Elsparefondens kampagner og samarbejdet med producenter og butikker.

Det offentlige godt i gang
Evalueringen viser at de offentlige institutioner har været flittige til at bruge Elsparefondens tilbud. To tredjedele af de statslige kontorer og en femtedel af kommunerne har brugt ét eller flere af tilbuddene. Rapporten kalder sparemålene for de offentlige institutioner som ”ambitiøse”.

Rapporten konkluderer, at udviklingen i elforbruget for det offentlige stadig ikke går i den rigtige retning. Vurderingen er dog sket med tal fra perioden 2003 til 2007, hvilket er før Elsparefonden indgik aftaler med det offentlige om at knække elforbrugskurven, kurveknækkeraftalerne. De første blev indgået i 2007 og i starten af 2009 steg antallet til over 100.

Den nyeste årsopgørelse fra Elsparefonden viser elforbruget i det offentlige går nedad: Offentlige arbejdssteder med kurveknækkeraftaler har sparet 2,2 % på elforbruget i 2008 sammenlignet med 2007, hvor dem uden aftaler har brugt 0,2 % mere.

Forslag til fremtidig organisering
Dansk Byggeri, Energi- og olieforum, Energitjenesten, Elsparefonden, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq. har udarbejdet forslag til fremtidig organisering af energispareindsats. De har også deltaget aktivt i arbejdet i Koordinationsudvalget om energibesparelser siden udvalget blev etableret.

Læs forslaget til den fremtidige organisering af energispareindsatsen her.