Om Go’ Energimærket
Go' Energimærket hjælper forbrugerne med at vælge energieffektive produkter.
Go' Energimærkeprodukter
Go' Energimærket understøtter og styrker Go' Energis samarbejde med bl.a. producenter og detailhandel om at anbefale og markedsføre energirigtige produkter
Udgangspunktet for Go' Energimærket er, at det er en frivillig ordning, der skal anvendes og udvikles i samarbejde med de respektive brancher.
Go' Energimærket bliver stillet til rådighed uden økonomiske omkostninger for producenter, leverandører og detailhandel m.fl., der ønsker at bruge det i forbindelse med markedsføring af energibesparende produkter.
Go' Energimærket bliver administreret af Sekretariatet for Go' Energimærket.
Kravene
Mærket kan benyttes til produkter, der overholder gældende eller aftalte mærkningsordninger og energikrav samt eventuelle supplerende objektive kvalitetskrav. Kriterierne bliver fastlagt ud fra internationale mærkningsordninger og støtter sig op ad objektive krav. Såfremt internationale kriterier ikke forefindes, bliver de udviklet i et samarbejde mellem Go' Energi og den pågældende brancheorganisation.
Kravene fastlægges, så Go' Energimærket bliver anvendt til de mest energieffektive produkter inden for den aktuelle produktkategori. Målet er, at mærket bliver brugt på de 20% mest energieffektive produkter på markedet. Go' Energis mærkningsordning er en dynamisk ordning, og kravene til de enkelte produktkategorier justeres løbende i forhold til markedsudviklingen.
Produkterne
> Oversigt over produkter der kan mærkes efter Go' Energis mærkningsordning
På sigt bliver andre produktkategorier ligeledes dækket af ordningen, herunder tv-apparater og anden forbrugerelektronik.
Stikprøvekontrol
For at sikre mærkets troværdighed gennemfører Go' Energi løbende stikprøvekontroller, såvel på produktniveau som ude i butikkerne, hvor mærket anvendes.
Go' Energi markedsfører Go' Energimærket i medierne og omtaler eksplicit de anbefalede produkter på hjemmesiden.
Anbefalet Forhandler
Hos en Anbefalet Forhandler kan forbrugerne være sikre på, at forhandleren udelukkende fører Go' Energis anbefalede produkter inden for en given produktkategori.
For at blive Anbefalet Forhandler indgår forhandleren en frivillig aftale med Go' Energi. I aftalen skriver forhandleren under på udelukkende at føre fx anbefalede A-pærer i sit sortiment af A-pærer.
Konceptet Anbefalet Forhandler er udviklet i samarbejde mellem detailhandlen og Go' Energi.
Siden er opdateret 25.11.2011
Nyheder
- Lad kunderne finde opgaver til dig 10.11.2011
- Nyt om Go' Energi, oktober 2011 28.10.2011
- Prøv den nye fradragsberegner 07.10.2011

