Fakta om A-pumpen
Ca. 100.000 cirkulationspumper bliver skiftet hvert år. Men Teknologisk Institut vurderer, at op til 800.000 husstande med fordel kan lade en A-pumpe erstatte den gamle pumpe, som lige nu sluger 10 % af familiens elforbrug om året.
Fakta om A-pumpen
- A-pumpen kan komme ned på 5 watt. Til sammenligning når en B-pumpe aldrig længere ned end 22 watt
- A-pumpen produceres af Grundfos DK A/S, IMP, Smedegaard og Wilo Danmark A/S
- A-pumpen er en cirkulationspumpe til enfamiliehuse med høj virkningsgrad og variabel vandmængde
- Find A-pumper med Go’ Energimærket her
4 grunde til at anbefale A-pumpen
- A-pumpen sparer en familie for mellem 200 og 900 kr. om året i el. A-pumpen bruger nemlig kun en sjettedel af den strøm, som en en ældre cirkulationspumpe typisk sluger
- A-pumpen tilpasser sig boligens svingende varmebehov. Andre pumper kører konstant – uanset behovet.
- A-pumpen støjer mindre.
- A-pumpen er også god for miljøet, for elbesparelsen reducerer familiens CO2-udslip.
Siden er opdateret 07.02.2012

