Elsparefonden skaber gennemsigtighed i varmepumpe-junglen

Forbrugerne oversvømmes for tiden af tilbud på varmepumper. Nogle markedsføres som de ultimative bud på miljørigtig opvarmning. Men er det nu også hele historien? Er varmepumpen altid det bedste miljøvalg i Danmark, holder producenterne hvad de lover, og hvilke anlæg er de bedste?

For at hjælpe forbrugerne med at finde hoved og hale i varmepumpe-junglen gør Elsparefonden det nu muligt for producenterne at opnå Elsparemærket på luft-til-luft-varmepumper. I første omgang kan producenterne opnå Elsparefondens anbefaling på pumper, der lever op til Elsparefondens kriterier for at være egnet til brug i sommerhuse. Kriterierne, der ligger til grund for mærket, er udarbejdet i samarbejde med branchens producenter.

”En varmepumpe udnytter energien tre gange bedre end almindelig elvarme. I sommerhuset, som i forvejen opvarmes med elradiatorer, kan det derfor være en rigtig god idé med en luft-til-luft-varmepumpe. Det forudsætter dog, at varmepumpen kan reguleres ned og klare det danske vinterklima”, siger sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke.

Men i helårsboliger er situationen en ganske anden. For de 95 % husstande, der ikke har elvarme, ser regnestykket helt anderledes ud. Her kommer varmepumpen til kort i forhold til f.eks. fjernvarme, men typisk også i forhold til at efterisolere boligen.

”Der er ingen tvivl om, at varmepumperne er en landvinding og en teknologisk nyskabelse. Det er bare ikke helt nok, at teknologien er god – den skal også bruges det rigtige sted”, siger Göran Wilke.

Forbrugere vil gerne handle energirigtigt, men oplever et broget marked med stort behov for gennemsigtighed.

”Der er et stort behov for faglig og ikke-kommerciel rådgivning omkring luft-til-luft varmepumper. Forbrugerne er forvirrede og risikerer at købe anlæg, der kan blive en alvorlig bet, økonomisk såvel som miljømæssigt”, slutter Göran Wilke.

Når varmepumper i dag ikke er et miljømæssigt alternativ til fjernvarme og sparetiltag, skyldes det, at hele 50 % af den danske elproduktion er baseret på kul. Det giver et højt CO2-udslip pr. kWh el. Her adskiller Danmark sig fra vores nordiske nabolande, der ikke bruger kul i elproduktionen, men nyder godt af vandkraft. 

På sigt vil varmepumper blive mere interessante, i takt med at den danske elproduktionen effektiviseres og VE-andelen stiger. Men om 10-15 år bruger vores huse langt mindre energi til opvarmning. Derfor er det afgørende, at forbrugerne får tilbudt varmepumper, der svarer til et langt lavere varmebehov og ikke lægger hindringer i vejen for varmebesparelser. Ud fra samme logik kan varmepumper i lavenergihuse være en god ide, da klimaskærmen fra start er i orden.

Til efteråret følges lanceringen af Elsparermærket op af to informationskampagner om varmepumper – én rettet mod sommerhuse og én mod parcelhuse. Her vil Elsparefonden gå ud med konkrete råd og anbefale navngivne varmepumper, der lever op til krav, hvad angår energieffektivitet, kvalitet og service.

Yderligere oplysninger
Sekretariatschef Göran Wilke, Elsparefonden tlf. 33 95 58 01 mobil 21 20 55 58.

Bilag A: Faktaark om varmepumper
Bilag B. Elsparefondens kriterier for varmepumper i sommerhuse

Bilag A: Faktaark om varmepumper

• En varmepumpe udnytter den høje energikvalitet (exergi) i elektricitet og kan levere ca. 3 kWh lavtemperatur-varme for hver kWh el, dvs. en virkningsgrad på 300 %.
  
• Varmepumper er miljømæssigt interessante, der hvor hovedparten af elektriciteten ikke fremstilles på fossile brændsler, f.eks. i Norge, Finland og Sverige.
  
• I Danmark er varmepumper omvendt ikke særlig miljømæssigt attraktive i forhold til andre opvarmningsformer. Det skyldes den store andel kul i dansk elproduktion, i kombination med at hovedparten af det fossile brændsels energiindhold – ca. 60 % – går tabt ved selve elproduktionen.
  
• Den klart ringeste opvarmningsform er direkte elvarme, der har en miljøbelastning, der er mere end dobbelt så stor som for alle andre opvarmningsformer. I dag bruges der ca. 1 TWh til direkte elopvarmning, fordelt på ca. 2/3 i boliger og 1/3 i fritidshuse.
  
• Den mest udbredte varmepumpe, luft-til-luft-varmepumpen, giver bygningen en samlet virkningsgrad på ”kun” ca. 200 %. Den lavere effektivitet skyldes, at denne type kun dækker dele af boligens opvarmnings- og brugsvandsbehov, og derfor skal der suppleres med direkte elvarme.
  
• Varmepumper er klart at foretrække i forhold til direkte elvarme, der netop ikke udnytter elektricitetens høje energikvalitet. Varmepumpen kan reducere elforbruget og miljøbelastningen med 50-70 %.
  
• For Danmark er det afgørende, at de energieffektive varmepumper bruges der, hvor de gør størst gavn. Hvis varmepumper placeres i elhuse i stedet for huse med oliefyr, giver dette fire gange så stor CO2-reduktion og en markant bedre forbrugerøkonomi.

Bilag B: Elsparefondens kriterier for varmepumper i sommerhuse

Kriterier for at få Elsparefondens anbefalelsesmærke for luft-luft-varmepumper til fritidshuse

Elsparefonden har fastsat følgende kriterier for at få Elsparefondens anbefalelsesmærke. Alle kriterier skal være opfyldt:

• Varmepumpen skal være energieffektiv og have energimærke ”A” i varmepumpedrift. Energimærkningen er i henhold til EU-direktiv 2002/31/EC ”Energy labelling of household air-conditioners”, som specificerer, at reversible anlæg også skal have et energimærke i varmepumpe-mode. Dette krav skal kunne verificeres ved en eventuel stikprøvekontrol og akkrediteret test efter EN-14511 ved +7/+20 C, specificeret luftfugtighed og den af producenten oplyste indstilling af ”rated capacity”.
  
• Ved test efter EN-14511 ved +2/+20 C (og luftfugtighed efter standarden) og fuldlast skal COP være større end eller lig med 2,8. Ved test efter samme standard ved -7/+20 C, fuldlast og luftfugtighed efter standarden skal COP være større end eller lig med 2,5. Energieffektiviteterne skal kunne verificeres ved en eventuel stikprøvekontrol.
  
• Skal kunne reguleres ned til en indetemperatur på maksimum +12 oC. Det skal kunne ske med den integrerede styring i varmepumpen.
  
• Skal være beregnet til nordisk klima, og skal kunne afrime ved lav stuetemperatur, og dette skal kunne verificeres ved en test efter metoden i EN-14511-4.
  
• Skal opsættes af professionelle køle- eller varmepumpefolk. Det skal af al information om den pågældende varmepumpetype gælde, at varmepumpen skal opsættes af autoriserede køle- eller varmepumpeinstallatører. Elsparefondens hjemmeside med positivlisten vil linke videre til disse: www.koeleteknik.dk og www.vp-ordning.dk.
  
• Der skal være reservedelslager, serviceorganisation m.v. til stede. Dette kan sikres ved en 3-års suppleringsgaranti.

De første 4 punkter vil normalt blive dækket af ansøgningsmaterialet, som skal indeholde testrapporter for de pågældende driftstilstande og skriftlige erklæringer om minimal rumtemperatur og duelighed til nordisk klima (inklusive duelig afrimningsfunktion).

De 2 sidste punkter kan dækkes af, at apparaterne findes på Teknologisk Instituts liste over godkendte apparater, eller af skriftligt materiale, herunder 3 års suppleringsgaranti.

Elsparefonden pointerer, at det er en frivillig ordning, og det er gratis at komme på listen. Man skal underskrive en kontrakt med Elsparefonden, hvor det bl.a. fremgår, at leverandøren er forpligtet til at stille apparater til rådighed for stikprøvekontrol.